Skip to content

2860-14

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling - Bearbejdning af rodkanal

Beskrivelse:

Knækket rodfil og efterfølgende betændelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Knækket rodfil og efterfølgende betændelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 50-årig kvinde, der den 20. januar 2004 fik rodbehandlet tanden 7+. Den 25. maj 2011 var tanden 7+ fraktureret, hvorfor der blev aftalt kronebehandling af tanden Der blev derfor påsat en krone på tanden den 10. juni 2011. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, som den 6. marts 2014 fandt en betændelsesudførselsgang i ganen ud for tanden 7+, og at en røntgen viste rodspids-betændelse på tanden. Patienten blev derfor henvist til en specialtandlæge for behand-ling. Den 29. marts 2014 henvendte patienten sig til en anden tandlæge for vurdering af tanden 7+. Tandlægen fandt, at røntgen viste rodspidsbetændelse på tanden 7+, hvorfor kronen blev fjernet. I den forbindelse fandt tandlæge, at der kun var en beskeden mængde resttand. Patienten blev derfor anbefalet udtrækning af tanden og rekonstruk-tion med en implantatbåret krone. Tanden 7+ blev herefter udtrukket den 30. april 2014.

Patienten søger nu om erstatning for udgiften til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. juli 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

Codan fandt, at der er tale om en rodbehandling, der ikke er lykkedes. Røntgen og betændelsesudførselsgangens beliggenhed viser, at rodspidsbetændelsen med overvej-ende sandsynligt var centreret om den inderste, ganenære rodspids.

Codan fandt i den forbindelse, at det var muligt at omgøre en eller flere rodfyldninger. Omgørelse af allerede udført behandling er ikke en skade i lovens forstand jf. KEL § 19, stk. 1.

Codan fandt videre, at der på røntgen ses en knækket rodfilstump i den bageste, yderste rodkanal, men tilsyneladende uden tegn på betændelse. En rodfil kan fungere som rodfyldning uden problemer.

Såfremt patienten ønsker, at der skal tages stilling til fjernelsen af tanden 7+ ved anden tandlæge, kan patienten indsende en ny anmeldelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 9. juli 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at den knækkede rodfil ikke er årsagen til, at der efterfølgende opstod betændelse, idet betændelsen ikke ses at være lokaliseret til den bageste, yderste rodkanal.

Nævnet finder videre, at rodbehandlingen i tanden 7+ kunne have været omgjort under samme forudsætninger som forud for den oprindeligt udførte rodbehandling. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.