2654-14

Beskrivelse:

Nerveskade efter kirurgisk ortodontisk behandling. Tandregulering. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 23-årig mand, der den 14. august 2002 fik konsta-teret saksbid i højre side. Den 15. januar 2004 blev der ved orto visitation konstateret dybt bid, tendens til saksbid og overbid, som dog ikke var behandlingskrævende i hen-hold til Sundhedsstyrelsens regler for Ortodontivisitation og Ortodontiindikationer af 2007. Den 15. september 2005 blev der foretaget almindelig undersøgelse uden notater om patientens tandstillingsforhold. I perioden fra december 2006 og frem til den 25. marts 2009 blev patienten behandlet hos en privatpraktiserende tandlæge for den kommunale tandpleje. I den forbindelse blev der den 18. december 2008 registreret saksbid og dybt bid med ganepåbidning. Den 22. januar 2009 henviste den privatprak-tiserende tandlæge patienten til en specialtandlæge for vurdering. Den 31. marts 2009 blev patienten visiteret på tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling, hvor der fandtes indikation for ortodontisk/ kirurgisk behandling. Der blev derfor den 2. marts 2011 foretaget kirurgisk ortodontisk behandling, hvor patienten forinden operationen var blevet orienteret om risici for varige føleforstyrrelser i forbindelse med indgrebet. Efter operationen var der opstået føleforstyrrelser i underlæben og hagen.

Patienten søger nu om erstatning for varig skade i form af manglende følesans fra underkæben og hele hagen samt godtgørelse for svie og smerte igennem 2½ år. Endvidere søges om erstatning for transportudgifter, tandlægebehandlinger og medicinudgifter.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. december 2013 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af føleforstyrrelser i underkæben og hagen med over-vejende sandsynlighed er en følge af den udførte kirurgiske ortodontiske behandling.

Codan fandt videre, at bedst mulig behandling havde indebåret, at der var igangsat behandling tidligere. Behandlingen har således ikke været bedst muligt under de givne omstændigheder, og patienten er berettiget til erstatning og godtgørelse i henhold til erstatningsansvarslovens regler.

I brev af 4. april 2014 traf Codan en ny afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt på baggrund af de objektive fund ved orto visitationen i 2004, at patientens tandstilling og vækstmønster burde have været kontrolleret løbende de efterfølgende år.

Codan fandt derved, at patienten kunne have været blevet tilbudt en konventionel behandling omkring det 16. år, hvilket med overvejende sandsynlighed ville have indebåret, at kirurgisk ortodontisk behandling i 2011 ikke ville have været nødvendig med efterfølgende føleforstyrrelser til følge.

Codan fandt dermed ikke, at der er foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder.

Patienten er derfor foreløbigt berettiget til 82.616,46 kr. i erstatning og godtgørelse samt renter heraf på 242,07 kr., i alt 82.858.53 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1 og ændrer derfor Codans afgørelser af 20. december 2013 og 4. april 2014, som anført nedenfor. 

Nævnet finder det ikke overvejende sandsynligt, at det var muligt på et tidligere tids-punkt at foretage en konventionel tandregulering i henhold til de gældende regler i Sundhedsstyrelsen for tilbud om tandreguleringsbehandling. Behandlingen har derfor været bedst mulig under de givne omstændigheder. Den af Codan tilkendte erstatning bortfalder derfor. 

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at da patienten blev vurderet som 13 årig af en specialtandlægen i tandregulering, var der på daværende tidspunkt ikke indikation for at tilbyde tandreguleringsbehandling. Når der ikke er indikation for behandling, skal dette ikke foretages, og den kommunale tandpleje er i den henseende underlagt gældende lovgivning. Det bemærkes, at kommunens forpligtelse over for patienten først ophører ved pt’s 18-årsfødselsdag, hvad enten behandlingen foretages i privat regi eller i kommunalt regi. 

I øvrigt bemærkes det, at det fremgår af sagens akter, at sagen tillige er blevet vurderet i Patienterstatningen vedrørende den kirurgiske ortodontiske behandling.