Skip to content

2797-14

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling - Bearbejdning af rodkanal

Beskrivelse:

Knækket rodfil og efterfølgende fjernelse af filen. Fordyrelse af behandlingen. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Knækket rodfil og efterfølgende fjernelse af filen. Fordyrelse af behandlingen. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 41-årig kvinde, der den 13. marts 2013 fik indledt rodbehandling af tanden +7 på grund af smerter og henfald af tandnerven. I forbindelse med bearbejdning af tandens rodkanaler skete der en afbrækning af et rodinstrument i tandens forreste/ yderste rodkanal den 19. marts 2014. Der er derfor behov for en skadesudbedrende behandling med kirurgi.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til fjernelse af den knækkede rodfil hos en specialist samt færdiggørelse af rodbehandlingen.

I brev af 25. oktober 2013 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af rodspidsbetændelse i den yderste, forreste rod på tanden +7 med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte behandling den 18. marts 2013.

Codan fandt, at røntgenbilleder dateret inden foretagelse af rodbehandlingen viser, at det forreste rodkompleks på tanden +7 har en afbøjning. For at undgå belastning og brud på rodinstrumenterne skal oplukningen til tandens rodkanal efter Codans vurdering derfor rykkes fremad i kronen, sådan at rodfilen ikke belastes med risiko for belastningsfraktur. Dette ses, når den yderste del af filen låses i den tynde rodkanal samtidig med, at filen vinkels og belastes.

Codan fandt derfor, at bedst mulig behandling havde indebåret en større oplukning gennem kronen og en mere konisk facon i den øverste del af rodkanalen, sådan at rodfilen overvejende bearbejdede rodkanalen i sin egen akse. Ved den fremgangsmåde kunne frakturen af filen med overvejende sandsynlighed have været undgået.

Codan fandt videre, at den afbrækkede rodfil forhindrer behandling af rodspidsbetænd-elsen med en tæt rodfyldning ført til rodspidsen, og komplikationen med rodspids-betændelse må behandles ved et kirurgisk indgreb.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige i forbindelse med den skades-udbedrende behandling af rodspidsbetændelse ved den forreste, yderste rod på tanden 7+ i form af kirurgisk rodbehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 2. maj 2014 traf Codan afgørelse om, at patienten ikke er berettiget til yderligere erstatning for regningsnr. 500273.

Codan fandt, at den fremsendte regning vedrører udgifter forbundet med udtagning af det knækkede rodkanalinstrument, hvilket ikke betragtes som en skade men alene en fordyrelse. Den udførte behandling er således ikke omfattet af lovens skadesbegreb, og den fremsendte regning kan derfor ikke dækkes.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgøreles af 2. maj 2014 med den af Codan anførte begrundelse. 

Nævnet finder, at der ikke kan tilkendes erstatning for udgifterne til fjernelse af fil-fragmentet, da der alene er tale om en fordyrelse af den udførte rodbehandling og ikke

en skade i lovens forstand. I den forbindelse bemærkes det, at filfragmentet ikke har forårsaget rodspidsbetændelse eller andre skader