Skip to content

2817-14

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Parodontose

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontose. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontose. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 42-årig mand, der i 1996 mistede tanden 1+ på grund af et traume. Tanden blev derfor erstattet af en implantatbåret krone af anden tandlæge. Den 2. april 2003 konstaterede anden tandlæge, at der var fordybede tandkødslommer omkring implantatet 1+, og at der var behov for fjernes af implantatet. Der blev herefter ikke foretaget yderligere, før den 8. februar 2005, hvor der konstateres kraftig betændelse omkring implantatet. Anden tandlæge foretog derfor en kirurgisk opklapning og udrensning af betændelsesvævet. Ifølge patienten opstod der efterfølgende en akut betændelsestilstand, som blev behandlet med penicillin. Den 21. april 2005 blev patienten henvist til en specialtandlæge for fjernelse af dels implantatet regio 1+, knogle-opbygning samt indsættelse af nyt implantat ved regio 1+. Denne behandling blev udført i perioden fra maj 2005 til september 2005. Den 26. januar 2006 cementerede anden tandlæge en krone på det nye implantat regio 1+. I perioden fra 2006 til 2009 var patienten jævnligt til klinisk undersøgelse hos den behandlende tandlæge, hvor der ikke journaliseres forhold vedrørende tanden +1. Den 18. juni 2009 konstaterede den behandlende tandlæge imidlertid, at der var knogletab på 50% på tanden +1, og at denne var løs af 1. grad. Den 11. januar 2011 blev tanden +1 fikseret til tanden +2 med plast på grund af løsning. Der fandtes dog ingen tegn på infektion. Den 4. november 2011 blev patienten igen behandlet hos specialtandlægen for betændelse omkring implantatet 1+, og tanden +1 blev fjernet. Den 9. marts 2012 blev der af specialtandlægen indsat et implantat regio +1. Den 13. april 2012 blev der foretaget en ny kirurgisk behandling hos specialtandlæge med henblik på at bedre tandkødets niveau omkring implantatet regio 1+. Ifølge journalen har behandlingen ikke den ønskede effekt, og det blev derfor oplyst, at implantatet regio 1+ kunne fjernes og fornyet opbygning foretages. Den 15. juni 2012 noteres det i specialtandlægens journal, at patienten ikke ønskede implantatet 1+ fjernet. Ved henvendelse til den behandlende tandlæge den 8. april 2013 blev det konsta-teret, at tænderne 2+ og +2 var løse. Patienten er derfor nu stillet i udsigt med en behandling med enten en 6-leddet bro eller en implantatbåret bro regio 2+,1+,+1 og +2.

Patienten søger nu om erstatning for svie og smerte, eftersom han har gennemgået et langt og kompliceret forløb samt beskrevet, at han er bekymret for sine tænder. Desuden søges der om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og transport/ medicinudgifter samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. juni 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

Codan fandt, at der ikke er fremlagt bevis for, at der er sket en behandlerpåført skade af den behandlende tandlæge.

Codan fandt, at der i forbindelse med tandlægens behandling ikke er sket en skade, eftersom tandlægen har henvist patienten til behandling hos andre tandlæger på de tidspunkter, hvor der har været behov for behandling af tandsættet.

Codan fandt dermed ikke, at der er sket en skade som følge af den udførte behandling, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Codans afgørelse af 13. juni 2014, som anført nedenfor. 

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at diagnostik og behandling af paradentosen, ikke mindst ved 2+2 ikke har været bedst muligt under de givne omstændigheder, idet journaliseringen herom er mangelfuld og ikke lever op til de gældende retningslinier. Behandlingsoverslag som følge af den forsinkede diagnostik og behandling skal derfor fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.