Skip to content

2833-14

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling - Bearbejdning af rodkanal

Beskrivelse:

Knækket rodfil og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Knækket rodfil og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 60-årig kvinde, der den 7. august 2013 fik rodbehandlet tanden 6+. I den forbindelse knækkede der en rodfil i den forreste, yderste rodkanal. Patienten blev derfor henvist til anden tandlæge for videre behandling. Den 24. september 2013 fortsatte anden tandlæge rodbehandlingen af tanden 6+, hvor det blev konstateret, at den frakturerede fil kunne ses dybt i tanden, men at den sad fast og ifølge røntgen gik forbi krumningen. Det blev vurderet, at tanden ville blive svækket for meget, hvis den skulle bores væk. Tanden 6+ blev herefter rodfyldt samme dag. Den 21. marts 2014 blev tanden 6+ fjernet af en specialtandlæge på grund af fraktur igennem hele furkaturen i mesiodistal retning.

Patienten søger nu om erstatning for bro- eller implantatbehandling samt godtgørelse for svie og smerte, da hun har været syg som følge af skaden.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. juni 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at uanset der knækker en rodfil under rodbehandlingen den 7. august 2013 vurderes denne ikke at have haft afgørelsen betydning for, at tanden 6+ mistes.

Codan fandt derimod, at tanden 6+ mistes som følge af rodfraktur og dermed patientens grundlidelse. Der er derfor ikke sket en skade i henhold til loven, og patienten er ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 13. juni 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan det overvejende sandsynligt, at tanden 6+ mistes som følge af grundlidelserne caries og rodfraktur og ikke som følge af den knækkede rodfil.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.