Skip to content

2840-14

Skadetype: Bidfunktionsgener - Reduceret gabeevner og smerter
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Kirurgi - Tandudtrækning

Beskrivelse:

Udtrækning af visdomstand med nedsat gabeevne til følge. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Udtrækning af visdomstand med nedsat gabeevne til følge. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 36-årig kvinde, der skulle have trukket tanden +8 ud på grund af caries. Tanden blev derfor fjernet ved en ukompliceret udtrækning den 24. juni 2013. Efterfølgende havde patienten nedsat gabeevne. Patienten blev henvist til anden tandlæge for afklaring af eventuelle gener fra underkæbens visdomstand -8, og den 11. juli 2013 blev tanden -8 fjernet af henvisningstandlægen på trods af den ned-satte gabeevne. Da patienten efterfølgende fortsat havde nedsat gabeevne, blev hun den 12. juli 2013 henvist til sygehuset for yderligere diagnostik og behandling. Den 15. juli 2013 blev en forskudt bruskskive i kæbeleddet sat på plads over bedøvelse på sygehuset. Efterfølgende havde patienten en bedre gabeevne, og ifølge journalen fra den 18. juli 2013 fra henvisningstandlægen var gabeevnen forbedret fra 1,5 cm til 5 cm.

Patienten søger nu om godtgørelse for svie og smerte for 7 sygedage og oplyser, at hun stadig har smerter. Desuden ønsker patienten om erstatning for afholdte transport-udgifter.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. maj 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1-4.

Codan fandt, at behandlingen er udført i overensstemmelse med hvad der efter tandlæge-faglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation. Behand-lingen har således været i overensstemmelse med bedste specialiststandard på det pågældende område.

Codan fandt tilsvarende ikke, at der er tale om en skade som følge af en apparaturfejl , eller at en alternativ behandlingsmetode kunne være anvendt.

Codan fandt videre, at visdomstanden skulle fjernes for at undgå smerter, og at skaden i form af forbigående nedsat gabeevne og smerter ikke er tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav om sjældenhed. Skaden er heller ikke tilstrækkelig alvorlig set i forhold til den grundlidelse, som patienten blev behandlet for, nemlig smerter i tanden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf.§ 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Codans afgørelse af 21. maj 2014, som anført nedenfor. 

Nævnet finder, at bedst mulig behandling havde tilsagt, at den nedsatte gabeevne var blevet diagnosticeret og behandlet tidligere i forløbet. Der kan derfor ydes erstatning for følgerne i henhold til erstatningsansvarslovens regler. Dokumentation for afholdte udgifter og/eller tab som følge heraf skal fremsendes til Codan med henblik på stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang.