Skip to content

2804-14

Skadetype: Skade på rod - Rodfraktur
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Rodbehandling og efterfølgende rodfraktur. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Rodbehandling og efterfølgende rodfraktur. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Resume: Sagen drejer sig om en nu 52-årig mand, der den 5. januar 2012 fik skiftet en amalgamfyldning i tanden +6 til plastfyldning på grund af defekt fyldning. Den 3. september 2013 henvendte patienten sig hos tandlægen med smerter ved tanden +6. Der blev konstateret rodspidsbetændelse ved tanden +6, hvorfor der blev aftalt rodbehandling af tanden. Der blev derfor foretaget rodbehandling af tanden +6 den 2. oktober 2013, hvor tanden tillige blev rodfyldt. På grund af smerter fik patienten ordineret antibiotika den 7. oktober 2013. Den 14. oktober 2013 blev der registreret en gennemgående fraktur af tanden +6, hvorfor der blev planlagt udtrækning af tanden. Desuden blev der igen ordineret antibiotika. Den 16. oktober 2013 blev tanden +6 trukket ud.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til fejlbehandling og medicinudgifter samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. maj 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at tanden +6 muligvis allerede den 3. september 2013 kunne have været fjernet, men ud fra journaloplysninger og røntgenbilleder er der ikke tegn på, at tanden +6 var knækket på dette tidspunkt.

Codan fandt videre, at årsagen til den opståede rodfraktur skyldes den svækkelse og udtrætning, der er sket af tanden på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries. Tabet af tanden +6 skyldes derfor grundlidelsen caries og ikke den udførte tandbehandling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 22. maj 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at tanden +6 mistes som følge af grund-lidelsen caries og den nødvendige behandling heraf og ikke som følge af den udførte tandbehandling.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Det bemærkes, at det er Tandskadeankenævnets kompetenceområde at tage stilling til, om der er sket en tandskade omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Hvis De ønsker en nærmere besvarelse af Deres spørgsmål om, hvorvidt tandlægen har handlet professionelt i forbindelse med behandlingen af Dem, må De rette henvendelse til Regionstandlægenævnet, Sundhedshuset Sct. Joseph, Nørregade 63 a, 6700 Esbjerg.