Skip to content

2805-14

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Behov for ny facadebehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Behov for ny facadebehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 50-årig kvinde, der den 18. juni 2011 drøftede tandreguleringsbehandling, blegning og fremstilling af nye facader på tænderne 1+ og +1 med tandlægen. Der blev derfor indledt tandreguleringsbehandling efter diverse for-arbejder den 1. november 2011. Den 18. april 2012 blev vedhæftningen til tandregu-leringsapparaturet fjernet, og der blev taget aftryk til blegeskinner til hjemmeblegning. Den 23. april 2012 blev der fremstillet nye facader til tænderne 1+ og +1. Ifølge journalen fra den 16. juni 2012 følte patienten, at facaden på tanden 1+ gik udad svarende til skærekanten. Tanden +1 føltes rigtig i formen, men begge facader fandtes for flade. Den 9. juli 2014 fremgår det af journalen, at patienten var tilfreds med formen på facaderne, men at facaderne var for gule. Det blev derfor tilbudt at fremstille ny facader på tænd-erne 1+ og +1. Patienten opsøgte herefter en anden tandlæge den 16. august 2012, som lavede nye facader til tænderne 1+ og +1. Facaderne blev cementeret den 30. januar 2013. Tandlægen fandt i øvrigt, at der var rødme langs tandkødsranden ved tænderne 1+ og +1, og at tandkødet havde trukket sig tilbage ved hjørnetænderne i overkæben.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne afholdt til anden tandlæge, tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. maj 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at der er blevet lavet en behandling af tænderne 1+ og +1, som er blevet omgjort af en anden tandlæge, da patienten var utilfreds med den udførte behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regions-tandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Codan fandt videre, at det er helt almindeligt forekommende, at der er rødme langs tandkødsranden på tænderne 1+ og +1, der er forsynet med facader, og dette udgør ikke en skade, der kan anerkendes efter loven.

Codan fandt desuden, at retraktioner af tandkødet ikke er en følge af behandlingen, hvorfor patienten ikke er berettiget til erstatning herfor.

Codan fandt dermed, at der ikke er sket en skade som følge af behandlingen, og der kan derfor ikke ydes erstatning i henhold til loven

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 22. maj 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at behandlingen af tænderne 1+ og +1 kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling i 2011-2012. Det forhold, at en behandling skal laves om, er - som oplyst af Codan - ikke en erstatnings-berettigende skade i henhold til loven.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.