2814-14

Beskrivelse:

Rodbehandling og efterfølgende gener. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 73-årig kvinde, der den 28. februar 2006 havde smerter ved tanden 2+. Røntgen viste betændelse ved rodspidsen, hvorfor der blev påbegyndt rodbehandling af tanden. Den 2. marts 2006 blev rodbehandlingen fortsat, og den 21. marts 2006 blev behandlingen afsluttet. Ifølge journalen havde der været ømhed ved tanden. Den 27. juni 2006 havde patienten igen symptomer fra tanden 2+, men røntgen viste intet abnormt. Det blev dog ifølge journalen besluttet at foretage revision af rodbehandlingen, som blev afsluttet den 11. juli 2006. Herefter blev der først den 7. august 2012 konstateret caries i tanden 2+. Tanden blev derfor behandlet og restaureret med en plastfyldning. Den 27. september 2012 var der igen caries i tanden, og tanden blev behandlet med en plastfyldning. Den 18. februar 2013 var fyldningen i tanden 2+ tabt, og tanden var bankeøm. Ifølge røntgen var der let opklaring, men rodbehandlingen fandtes at være optimal. Der blev dog indledt revision af rodbehandlingen den 20. februar 2013 for at forsøge at opnå bedring i de diffuse symptomer. Rodbehandlingen blev afsluttet den 13. marts 2013 med en forsegling af tanden med en fyldning. Ifølge journalen kunne patienten ikke forstå, hvorfor fyldningen kunne falde ud, og hvorfor en rodbehandlet tand kunne få betændelse. Patienten blev informeret om, at tanden var svækket som følge af rodbehandling og store fyldninger med sparsom resttandsubstans til følge. Ifølge journalen fra den 18. marts 2013 mente patienten, at fyldningen i tanden 2+ var faldet ud, men det viste sig at være en fyldningskant, som blev poleret. Patienten skiftede efterfølgende tandlæge, som den 12. september 2013 restaureret tanden 2+ med en plastfyldning. Patienten havde symptomer fra tanden, da den var bankeøm. Røntgen viste mulig rodfraktur, og der blev iværksat behandling med antibiotikum. Den 30. september 2013 var generne fra tanden aftagende. Den 10. december 2012 var fyldning-en i tanden 2+ igen mistet, og der blev restaureret med en ny fyldning. Ifølge journalen blev patienten informeret om, at tanden 2+ var meget spinkel, og at der ikke kunne gives garanti for, at fyldningen ville holde. Desuden blev patienten anbefalet at få udført restaurering med krone, når forholdene ved tandens rod var afklaret.
Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til udbedring af udfald af diverse fyldninger, rodbehandling i 2006 samt rodrevision.

1. instans afgørelse:

I brev af 24. juni 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at rodbehandlingen af tanden 2+ er udført bedst muligt. De symptomer, patienten har oplevet fra tanden, skyldes forhold ved tanden og ikke tandlægens behandling.

Codan fandt videre, at grunden til, at fyldningerne i tanden mistes, skyldes, at tanden var svækket som følge af rodbehandling og restaurering med flere fyldninger. Der var således en meget reduceret mængde tandsubstans at fæstne fyldningerne til.

Codan fandt dermed, at der ikke er sket en skade som følge af den udførte behandling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 24. juni 2014 med den af Codan anførte begrundelse. 

Nævnet finder det ikke overvejende sandsynligt, at der er sket en skade som følge af den udførte tandbehandling. Behandlingerne af tanden 2+ har derfor været en følge af grundlidelserne caries og rodspidsbetændelse og den deraf medfølgende svækkelse af tanden.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.