2617-13

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 76-årig mand, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen frem til 19. marts 2009. I perioden fra 28. december 2004 og frem til den 29. maj 2009 er der løbende gennemført undersøgelser og omfattende behandlinger med fyldninger. Ifølge journalen fra den 3. januar 2005 blev det anbefalet at trække tanden +6 ud. Den 30. januar 2007 fremgår det, at tanden 7- blev afventet fjernet. Den 1. maj 2007 blev tanden 6+ fjernet, og ifølge journalen fra den 2. januar 2008 var tanden 7- for dårlig til behandling med krone. Den 9. februar 2009 blev tanden +4 behandlet med fyldning uden garanti. Patienten skiftede til anden tandlæge den 1. september 2009, hvor der blev indledt rodbehandling af tanden +5, som blev afsluttet med en fyldning den 14. september 2009. Den 26. oktober 2009 blev der lavet en fyldning i tanden 7-. Den 5. februar 2010 havde patienten tabt plaststifttand +4, der recementeres, og den 10. maj 2010 var broen regio 5+ til 4+ tabt, som recementeres. Den 21. maj 2010 var tanden +2 tabt, og der blev isat stift. Den 16. august 2010 var tanden +5 knækket og blev repareret med en plastfyldning. Den 25. januar 2011 var stifttanden +4 tabt og blev recementeret – og igen den 13. april 2011. Den 17. maj 2011 blev der isat en rodstift regio +4. Den 22. november 2011 blev der lavet en plastfyldning i tanden 7-, og den 6. december 2012 blev en fyldning i tanden 2+ lavet. Den 8. februar 2012 blev der igen lavet en fyldning i tanden 7-. Den 15. marts 2012 var plastkronerne 5,4+ tabt og blev recementeret. Den 16. april 2012 var kronen regio 5+ igen tabt og blev recementeret. Den 23. maj 2012 blev der lavet en plastfyldning i tanden 1+. Den 23. september 2012 skiftede patienten igen tandlæge, hvor der blev konstateret et omfattende behov for behandling, herunder udtrækning af tænderne 7+,5+,+5,+6 og -8, restaurering af tanden 5- med krone samt erstatning af tænderne 6+6 og 6-6 med implantater og kroner.

Patienten søger nu om erstatning for tab af gode tænder, der kunne have været reddet.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. september 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at patientens behandlingsbehov skyldes tænder, der er fjernet for flere år siden og/eller tab af tænder, der allerede var anbefalet fjernet i perioden 2005-2009. Endvidere skal årsagen søges i den udvikling af huller samt tab af støttevæv og følge-tilstande til disse grundlidelser, der er udviklet i perioden 2009-2012, hvor patienten ikke opsøgte tandlæge.

Codan fandt således, at patientens behandlingsbehov er en følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tænderne på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries og udviklingen af grundlidelsen paradentose.

Codan fandt videre, at den omtalte behandling kan udføres under samme forudsætninger som tidligere. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil

I brev af 11. marts 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at behandlingsforløbet i perioden fra 1. september 2009 til 23. maj 2012 omfatter altovervejende akut tandbehandling, bortset fra en undersøgelse udført den 13. april 2011.

Codan fandt videre, at det behandlingsbehov, der er for tanden 6+ og for tænderne 6-6, der skal have implantatfixtur samt udtrækning af tænderne 7+,5+,-8,+6 og +5 har årsag i grundlidelsen caries, og at tab af støttevæv og følgetilstande til disse lidelser, der er videreudviklet i perioden 2009-2012, hvor patienten udelukkende ifølge Codans vurder-ing, fik udført akut tandpleje og først fik en undersøgelse den 13. april 2011.

Codan fandt desuden, at patientens behandlingsbehov på tænderne allerede var der i 2012. Der er derfor tale om udskudt behandling og behandling, der skulle være udført under alle omstændigheder som en følge til grundlidelserne caries og parodontose. En optimal undersøgelse med behandlingsplan udført i april 2011 ville have vist behovet for den behandling, som den der er registeret i 2012. Det forhold, at patienten opsøgte anden tandlæge i perioden 2009 til 2012 og har fået udført akut tandpleje, har ikke ændret på denne vurdering. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatnings-berettigende skade i lovens forstand.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk.1, nr. 1 og ændrer derfor Codans afgørelser af 9. september 2013 og 11. marts 2014, som anført nedenfor. 

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at udviklingen af caries er en følge af mangelfuld diagnostik og behandling heraf. Det er Nævnets opfattelse, at patienten i perioden har søgt regelmæssig tandbehandling. 

Sagen hjemvises derfor til Codan med henblik på fastsættelse af, hvilke tænder der kan ydes erstatning hertil samt omfanget af erstatningen.