2930-14

Beskrivelse:

Behandling med krone og efterfølgende bidfunktionsgener. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 45-årig kvinde, der den 23. august 2007 aftalte med tandlægen, at der skulle fremstilles kroner på tænderne 6+6,-6 og -7. Tænderne blev derfor den 11. september 2007 præpareret til MK-kroner, som blev cementret den 28. september 2007. Den 20. november 2007 henvendte patienten sig, da hun oplevede, at kronen på tanden -6 samlede madrester. Kronen blev derfor poleret. Den 10. januar 2008 havde patienten smerter, og kronen på tanden -6 blev lavet om med cementering den 11. februar 2008.Den 19. marts 2012 blev der foretaget klinisk undersøgelse hos ny tandlæge, hvor det ifølge journalen blev anbefalet at skifte kronerne på tænderne 6+6 på grund af manglende kant-pasning. Patienten henvendte sig derfor efterfølgende hos den behandlende tandlæge, som skiftede de metal-keramiske kroner på tænderne 6+6 til nye helkeramiske kroner. Kronen på 6+ blev cementeret den 30. august 2012, mens kronen på +6 blev cementeret den 3. september 2012. Den 14. februar 2013 henvendte patienten sig igen hos den behandlende tandlæge på grund af smerter og problemer med bidfunktonen. Der blev dog ikke foretaget nogen behandling. Den 30. maj 2013 henvendte patienten sig hos ny tandlæge for klinisk undersøgelse. I den forbindelse blev der foretaget initial bidslibning af tænderne 7+7 og -6. Desuden blev der aftalt tid til bidkontrol. Efterfølgende meldte patienten afbud til kontrol den 16. september 2013 og den 3. oktober 2013. Den 12. november 2013 havde patienten en generel ømhed i venstre side, og tænderne 7+7 blev atter beslebet let. Denne korrektion blev igen foretaget den 25. november 2013.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til udgifterne til udskiftning af kronerne. Desuden søges der om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og økonomisk tab som følge af behandlingen.

1. instans afgørelse:

Sagen drejer sig om en nu 45-årig kvinde, der den 23. august 2007 aftalte med tandlægen, at der skulle fremstilles kroner på tænderne 6+6,-6 og -7. Tænderne blev derfor den 11. september 2007 præpareret til MK-kroner, som blev cementret den 28. september 2007. Den 20. november 2007 henvendte patienten sig, da hun oplevede, at kronen på tanden -6 samlede madrester. Kronen blev derfor poleret. Den 10. januar 2008 havde patienten smerter, og kronen på tanden -6 blev lavet om med cementering den 11. februar 2008.Den 19. marts 2012 blev der foretaget klinisk undersøgelse hos ny tandlæge, hvor det ifølge journalen blev anbefalet at skifte kronerne på tænderne 6+6 på grund af manglende kant-pasning. Patienten henvendte sig derfor efterfølgende hos den behandlende tandlæge, som skiftede de metal-keramiske kroner på tænderne 6+6 til nye helkeramiske kroner. Kronen på 6+ blev cementeret den 30. august 2012, mens kronen på +6 blev cementeret den 3. september 2012. Den 14. februar 2013 henvendte patienten sig igen hos den behandlende tandlæge på grund af smerter og problemer med bidfunktonen. Der blev dog ikke foretaget nogen behandling. Den 30. maj 2013 henvendte patienten sig hos ny tandlæge for klinisk undersøgelse. I den forbindelse blev der foretaget initial bidslibning af tænderne 7+7 og -6. Desuden blev der aftalt tid til bidkontrol. Efterfølgende meldte patienten afbud til kontrol den 16. september 2013 og den 3. oktober 2013. Den 12. november 2013 havde patienten en generel ømhed i venstre side, og tænderne 7+7 blev atter beslebet let. Denne korrektion blev igen foretaget den 25. november 2013.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til udgifterne til udskiftning af kronerne. Desuden søges der om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og økonomisk tab som følge af behandlingen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 15. september 2014.

Nævnet finder det ikke overvejende sandsynligt, at patientens bidfunktionsgener er en følge af den udførte kronebehandling, idet generne først opstod ca. 5½ måned senere. Desuden findes patientens yderligere symptomer ikke med overvejende sandsynlighed at skyldes problemer med sammenbiddet.

I øvrigt finder nævnet, at hvis patienten måtte ønske at få lavet kronebehandlingen om, kan dette ske på samme forudsætninger som forud for den oprindelige kronebehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.