2945-14

Beskrivelse:

Paradentosebehandling og efterfølgende knogletab. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 73-årig mand, der har konsulteret den behandlende tandlæge siden 1999 med 4 måneders intervaller. Ifølge journalen og regningsbilag har patienten betalt for almindelig parodontal behandling den 7. september 2001, den 4. juni 2002, den 4. februar 2003, den 14. juli 2004, den 15. november 2004 og den 9. marts 2007. Desuden er der ifølge journalen ved de øvrige besøg udført udvidet tandrensning og/eller tandrodsrensninger samt ført kontrol med mundhygiejnen og instrueret i forbedring heraf. Den 2. maj 2006 blev der udført tandrodsrensning på tænderne +6 og +7 med ilæggelse af klorhexidin gel i det blotlagte roddelingspunkt. Den 3. juli og 3. november 2006 blev tanden +6 tandrodsrenset og igen den 11. juli 2007, hvor tanden +7 tillige blev tandrodsrenset. Den 19. november 2007 blev tanden 1- behandlet for dyb caries. Den 2. januar 2008 var der en hævelse på bagfladen, og tanden 7- blev rodrenset og behandlet med klorhexidin gel. Den 30. oktober 2008 var der dannet en byld, som blev punkteret. Den 15. januar og 18. maj 2009 blev der udført tandrodsrensning af tanden +6. Den 30. september 2009 blev tanden 1- igen behandlet for dyb caries. Igen den 2. februar 2010 blev tanden +6 sammen med tanden +7 tandrodsrenset. Den 12. februar 2010 blev tanden 1- behandlet for rodspidsbetændelse med antibiotika, og den 17. februar 2010 blev tanden 1- rodbehandlet. Den 3. marts 2010 blev tanden +6 trukket ud. Ifølge journalen fra den 15. marts 2010 blev en rekonstruktion af tanden +6 med bro eller implantat drøftet, men tanden +7 blev vurderet som tvivlsom som bropille. Ifølge journalen fra den 2. juni 2010 overvejede patienten at rejse til Thailand for rekonstruktion af tanden +6. Den 4. juni 2010 blev tanden 1- behandlet med rodstift og restaureret med plastkrone. Den 5. oktober 2010 blev tanden +7 tandrodsrenset, og der blev noteret lommedannelse på 7 mm og let løsning af tanden +7. Den 6. april 2011 blev tanden 7- fjernet, på nær den forreste rodkomponent, der blev fjernet af en specialtand-læge otte dage senere. Den 28. februar 2012 blev der noteret 5-6 mm lomme og let løsning af tanden +7. Den 12. august 2013 var tanden 1- flækket i roden og blev fjernet. Den 5. september 2013 blev tanden 1- rekonstrueret med en ætsbro pålimet nabotænderne. Ved patientens sidste besøg den 17. februar 2014 blev der noteret enkelte fordybede lommer samt foretaget en let parodontose tandrensning. Den 25. februar 2014 henvendte patienten sig hos en ny tandlæge for behandling med en implantatbåret krone regio +6. Patienten blev i den forbindelse informeret om ubehandlet parodontose ved tænderne +5 og +7. Den 24. marts 2014 blev der taget sammenbidsrøntgen og konsta-teret behandlingskrævende caries i tænderne +7 og 5-. Diagnosen parodontitis margi-nalis adulta progressive lenta blev noteret. Tanden +7 blev trukket ud, og efterfølgende blev der foretaget fyldningsbehandling. Den 11. april 2014 blev der ordineret en antibio-tisk kombinationsbehandling samt udført udvidet parodontalbehandling, herunder måling af tandkødslommernes dybde. Patienten blev informeret om, at flere tænders fremtid er usikker.

Patienten søger nu om erstatning for kæbeopbygning, isættelse af tandimplantater, varige mén, sive og smerte samt kørselsgodtgørelse.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. september 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

Codan fandt, at det fremgår af journalen, at der er foretaget parodontose tandrensning hver fjerde måned, herunder tandrodsrensning af tænderne +6 og +7. Der er endvidere ført kontrol med mundhygiejnen og givet vejledning i forbedring. Tandlægens journal er summarisk ført, der er ikke foretaget systematisk, journaliseret opmåling af tandkøds-lommernes dybde.

Codan fandt videre, at en sammenligning af sammenbidsrøntgen fra oktober 2007 og marts 2014 dokumenterer, at der er sket begrænset tab af tandbærende knogle i perioden, og der er bevaret knogleskal.

Codan fandt, at der ikke er sket et større tab af knogle end forventeligt hos en person med grundlidelsen parodontose i den form, som patienten har det.
Codan fandt derfor, at tænderne +6 og siden +7 mistes som følge af grundlidelsen parodontose. Tænderne +6 og +7 mistes trods en parodontal behandlingsindsats, fordi disse tænder som udgangspunkt tidligt har knogletab imellem rødderne, hvilket gør en effektiv kontrol af lidelsen vanskelig og prognosen uforudsigelig.

Codan fandt dermed, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 18. september 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ved en sammenligning af de foreliggende røntgenbilleder, at der ikke er sket et større tab af knogle end forventeligt, når Deres grundlidelse parodontose tages i betragtning. Desuden findes det overvejende sandsynligt, at tænderne +6 og +7 mistes som følge af grundlidelsen parodontose og ikke som følge af eventuel mangelfuld behandling.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1.