2955-14

Beskrivelse:

Behov for ny implantatbåret bro. Omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 51-årig mand, der henvendte sig hos tandlægen den 27. februar 2013 efter en faldulykke. Ifølge journalen havde patienten ved ulykken knækket en bro efter tanden +2 og mistet broens venstre side, herunder tænderne +3,4,5 og +6. Der blev taget røntgen og noteret, at der sås rodfyldte tænder, herunder tænderne 5+, 7-,5-,-5 og -7. Den 28. maj 2013 blev der isat implantater i områderne +3 og +6 samt lavet løft af kæbehulebunden. Den 15. juli 2013 blev tanden +1 rodbehandlet på grund af rodspidsbetændelse. Den 25. juli 2013 blev patienten informeret om, at tanden +1’s prognose var dårlig på grund af betændelsens omfang, og at en kirurgisk rodbehandling kunne forsøges. Tanden +1 blev rodfyldt den 1. august 2013 og kirurgisk rodbehandlet den 22. august 2013. Den 27. september 2013 blev der monteret forbindelsesdele og en bro på implantaterne regio +3 og +6. Den 14. november 2013 blev broen recementeret i venstre side af overkæben. Ifølge journalen fra den 17. marts 2014 klagede patienten over spytophobning ved broen, som patienten mente var forkert udformet. Den 21. marts 2014 blev der indledt rodbehandling af tanden 1+ på grund af rodspidsbetændelse, og tanden blev rodfyldt den 26. marts 2014. Den 9. maj 2014 blev broen og forbindelsesdel regio +3 afmonteret. Ifølge journalen skete der en løsning af implantatet +6 ved forsøg på løsningen af forbindelsesdelen i samme regio. Patienten blev informeret herom og tilbudt omgørelse af behandlingen uden beregning. Den 20. maj 014 blev det noteret i journalen, at patienten mente, at behovet for rodbehandling af tænderne 1+1 er forårsaget af implantatbehandlingen. Ifølge journal konsulterede patienten en anden tandlæge den 3. juni 2014, som foreslog en behandling med fjernelse af implantatet regio +3, som vurderes fejlplaceret, herunder for langt bagud. Efter opheling skal der isættes to implantater, og eventuelt med knogleopbygning i områderne +3 og +6, som skal være en fire-leddet bro.

Patienten søger nu om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén på grund af ødelagt knogle i området +6.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. oktober 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at det fremsendte materiale godtgør, at implantatet ved området +3 er indlejret i knoglen. Det kan være uhensigtsmæssigt placeret for langt bagud i munden, men implantatet kan fjernes, og der kan isættes et nyt på samme præmisser som første gang.

Codan fandt videre, at knoglevolumen muligvis er mindre længere fremme og kræver måske udbygning, men dette forhold har ikke ændret sig på grund af den udførte implantatbehandling.

Codan fandt endvidere, at røntgen fra den 27. februar 2013 viser området +6 med en lav knoglehøjde og en stor udstrækning af kæbehulen, hvorfor det vurderes, at implantatisættelsen allerede her var betinget af knogleopbygning. Fornyet implantatbehandling i området er derfor grundlæggende den samme i indhold og omfang. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1.

Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Codan fandt desuden, at rodbehandlingsbehovet ved tænderne 1+1 ikke er opstået som følge af den udførte implantatbehandling, idet der ingen anatomisk sammenhæng er på grund af den store afstand imellem tænderne 1+1 og implantatet regio +3. Hertil kommer, at det allerede på røntgen fra den 27. februar 2013 ses, at tanden 1+ har en rodspidsbetændelse. Rodbehandlingsbehovet var derfor allerede til stede på dette tidspunkt.

Codan fandt derfor, at tænderne 1+1 udviklede rodspidsbetændelse som følge af grundlidelsen.

Codan fandt dermed, at der ikke er sket en skade som følge af behandlingen, og der kan derfor ikke ydes erstatning i henhold til loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 23. oktober 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at implantatbåret bro regio +3 til +6 kan laves om på samme betingelser som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet finder videre, at behovet for rodbehandling af tænderne 1+1 er en følge af grundlidelsen rodspidsbetændelse, og ikke den udførte implantatbehandling.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.