2982-14

Beskrivelse:

Parietal perforation med efterfølgende tab af tand til følge. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 35-årig mand, der den 5. februar 2009 havde knækket tanden +2. Der blev taget røntgenbillede af tanden, og den 26. marts 2009 blev der præpareret til støbt opbygning. Den 3. april 2009 blev den støbte opbygning cementeret, og den 24. april 2009 blev der cementeret en krone på tanden +2. Den 11. januar 2013 var kronen løsnet og blev derfor recementeret. Desuden blev der anbefalet omlavning af kronen. Der blev derfor den 25. januar 2013 foretaget forberedende arbejde til en ny krone. Den 30. januar 2013 blev der ordineret penicillin mod betændelse, og den 1. februar 2013 blev det noteret, at tandkødet var ømt. Den 8. februar 2013 blev ny krone cementeret på tanden +2. Ifølge journalen blev patienten informeret om, at behandlingen var tvivlsom, og at det i så fald var implantat eller bro uden regning. Den 22. februar 2013 følte patienten løsning af kronen og blev igen informeret om implantat og broløsning. Patienten skiftede efterfølgende tandlæge, hvor der den 18. oktober 2013 blev taget røntgenbillede, som viste rodspidsbetændelse på tanden +2. Desuden blev det konstateret, at kronen sad lidt løs. Den 21. marts 2014 blev tanden +2 trukket ud samt isat et implantat. I den forbindelse blev det konstateret, at der var sket en gennemboring af roden på ydersiden svarende til stiftenden.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til en implantatbåret krone.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. september 2014 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af tab af tanden +2 med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte behandling den 25. januar 2013, hvor der skete en gennemboring af roden med betændelse og derefter tab af tanden til følge.

Codan fandt videre, at bedst mulig behandling havde indebåret, at udboringen til rodstift havde fulgt rodfyldningen ledsaget af røntgenbilleder som kontrol af udboringsregningen og forebyggelse af skævboring, hvorved det kunne sikres, at stiftudboringen fulgte regningen af rodkanalen og respekterede tandens anatomi. Desuden skal faresignaler som blødning fra kanalen og smertereaktion ved rodudboring respekteres. Herudover tilsiger bedst mulig behandling, at en rodspidsbetændelse behandles, før en tand restaureres permanent med en stiftopbygning. Behandlingen har dermed ikke været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter i forbindelse med den skadesudbedrende behandling af tabet af tanden +2 i form af implantatbåret krone. Erstatningen til den skadesudbedrende behandling udgør herefter i alt 18.027,57 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 17. september 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

For så vidt angår mangelsansvaret kan nævnet ikke tage stilling hertil, idet der ikke foreligger en afgørelse herom.