Skip to content

2905-14

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Forsinket diagnostik og behandling af caries. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 39-årig kvinde, der konsulterede tandlægen i perioden fra april 1999 til oktober 2013. I april 1999 henvendte patienten sig første gang akut med smerter i tanden 4+. Tanden blev renset for dyb caries med tæt relation til tandnerven, og patienten blev orienteret om risiko for behov for rodbehandling senere. Den 30. juli 1999 havde patienten smerter i tanden +7, som derfor blev renset for dyb caries samt ilagt en midlertidig fyldning. Den 5. august 1999 blev der lavet en permanent fyldning i tanden +7. Desuden klagede patienten over følsomhed i højre side af underkæben, hvorfor fyldningen i tanden 5- blev skiftet. Den 8. november 1999 blev der lavet en fyldning i tanden -6 efter fraktur. Ifølge journalen fra den 22. november 1999 meldte patienten afbud og ville selv ringe for en ny tid. Den 6. maj 2000 henvendte patienten sig på grund af ømhed i højre side af overkæben. Der blev konstateret hævelse af tandkødet og caries i tænderne 7+ og 6+. Der blev derfor aftalt tid til undersøgelse og behandlingsplanlægning. Den 18. maj 2000 blev der foretaget en generel undersøgelse, hvor der blev konstateret caries i en del tænder. Patienten blev derfor informeret om sammenhæng mellem tandbelægninger og caries samt instrueret i tandbørstning. I juni 2000 blev der foretaget cariesbehandling i højre side af underkæben. I juli 2000 konsulterede patienten tandlægen på grund af smerter fra tandkødet ved tanden 7-, der var hævet og med sårdannelse. Ifølge journalen var der stor forekomst af tandbelægning, og der blev behandlet med rensning, skylning med klorhexidin samt instrueret i tandbørstning. Efterfølgende blev der i juli 2000 lavet fyldninger i tænderne 7+ og 6+ med tæt relation til tandnerven 7+. Ifølge journalen skulle patienten henvende sig efter ferien for videre behandling. Den 28. november 2000 henvendte patienten sig på grund af ømhed i venstre side af overkæben. Der blev konstateret caries i tanden +5 samt ømhed regio +7. Tanden +7 blev behandlet med antibioticagel, og patienten blev medgivet en ny tid til cariesbehandling af tanden +5. Tanden +5 blev derfor renset for caries den 5. december 2000 med forbindelse til tandnerven. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden samme dag. Efter et par mellemseancebehandlinger blev tanden +5 rodfyldt til muligt udrensningsniveau den 22. januar 2001. Der blev tillige ilagt en midlertidig fyldning. Ifølge journalen var der afbud til permanent fyldning henholdsvis den 6. marts og den 12. marts 2001. Den 23. marts 2001 var tyggeknuden ind mod ganen på tanden +5 knækket af, og patienten blev anbefalet kronehandling. Den 27. marts 2001 blev tanden 4+ rodbehandlet, og den 23. april 2001 blev der lavet en stiftforankret plastop-bygning på tanden. Tanden blev tillige tilboret til krone, som blev cementeret den 28. maj 2001. Frem til oktober 2001 blev der lavet diverse fyldningsarbejder. Den 10. oktober 2001 blev patienten henvist til et sygehus på grund af hævelse regio 8-. Ifølge journalen herfra beskrives patientens mundhygiejne generelt som mangelfuld, og i regio 8- og 7- var der hævelse som følge af lokale forhold samt mangelfuld mundhygiejne. Patienten blev opfordret til bedre mundhygiejne samt henvist til egen tandlæge for fortsat kontrol. Efterfølgende blev der foretaget flere cariesbehandlinger. Den 26. november 2002 var der fraktur af tyggeknude på tanden +7, og det blev aftalt at forsøge med en amalgam-fyldning. Den 2. december 2002 havde patienten bankende smerter ved tanden 7+, og der blev derfor indledt rodbehandling af tanden den 9. december 2002. Den 6. februar 2003 blev tanden 7+ rodfyldt og efterfølgende fyldt med en amalgamfyldning. Den 23. april 2003 havde patienten smerter fra tanden 5+, og der blev derfor indledt rodbehand-ling af tanden. Tanden 5+ blev rodfyldt den 18. juni 2003. Den 6. februar 2004 blev der indledt rodbehandling af tanden +6 på grund af smerter, og den 20. september 2004 blev tanden rod- og plastfyldt efter mellemseancebehandling. Den 17. december 2004 og frem til juni 2007 blev der lavet flere fyldninger. Den 28. juni 2007 havde patienten smerter i højre side af overkæben, og tandlægen fandt, at smerterne var en følge af fødeindpres mellem tænderne 7+ og 6+. Fyldningen i tanden 7+ blev herefter udskiftet. I perioden frem til januar 2009 blev der igen lavet flere fyldninger. Den 5. november 2009 blev der konstateret flere cariesangreb samt lavet en fyldning i tanden 5-. Behandlingen med fyldninger blev fortsat den 10. september 2009. I perioden fra april 2011 til december 2012 blev der foretaget flere behandlinger med fyldninger, og specielt i den sidste del af perioden blev der smertebehandlet med ordination af antibiotika. Ifølge journalen fra den 28. december 2012 var der klikken fra fortænderne i overkæben ved tygning, men årsagen hertil kunne ikke fastslås. Det blev noteret, at der var mange fyldninger med kantdefekter. Tanden +1 blev behandlet med en ny fyldning. I 2013 blev der fortsat foretaget cariesbehandling med fyldninger og flere antibiotika-ordinationer. Tanden -6 blev rodbehandlet, og der blev forsøgt revision af rodbehandlingen i tanden +7. Den 29. november 2013 konsulterede patienten en ny tandlæge, der konstaterede forandringer på rodspidserne på tænderne +5, +6 og +7 samt tegn på kæbehulebetændelse. Der blev derfor ordineret penicillin. Desuden blev der konstateret et større behandlingsbehov samt fordybede tandkødslommer som tegn på paradentose. Der blev endvidere konstateret tandbelægninger i tandmellemrummene, og mange fyldninger blev fundet plaque-retinerende. Bite wings blev beskrevet med generelt tab af tandbærende knogle, cariesangreb, fyldninger med kantdefekter, mange rodbehandlinger og et tandsæt prøvet af mange lapninger.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til behandling af sine tænder som følge af dårligt udført tandlæge- og fyldningsarbejde samt godtgørelse for svie og smerte som følge af 13 sygedage.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. september 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at der er tale om et tandsæt, hvor der siden 1999 har været særdeles omfattende cariesaktivitet med mange og hurtigt udviklende cariesangreb. Der er endvidere lavet en del rodbehandlinger, der er en følge af oprindeligt store cariesskader, der løbende er forsøgt udbedret. Der er tidligt i forløbet noteret mangler ved mund-hygiejne, hvilket har medført motivation for og instruktion i foranstaltninger til forbedring af mundhygiejnen. Der er senest ved ny tandlæge noteret forekomst af tandbelægninger generelt i tandmellemrummene sent i forløbet.

Codan fandt videre, at cariesaktiviteten og –progressionen har været så omfattende, at der i længere perioder har været tale om fortløbende behandlinger uden mellemliggende eftersyn.

Codan fandt derfor, at behandlingsbehovet skyldes grundlidelsen i form af omfattende caries og ikke den udførte tandbehandling eller mangel på samme. Der er dermed ikke sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer dermed Codans afgørelse af 15. september 2014, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at behandlingen har været mangelfuld og ikke er udført bedst mulig under de givne omstændigheder, da der ikke er blevet lagt en overordnet plan for patienten, som er ekstrem cariesaktiv, samt foretaget behandling, når det har været nødvendigt. Dette har med overvejende sandsynlighed medført et øget behov for behandling af tænderne +5, -6, og at +7 mistes. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes. Såfremt +7 ikke ønskes erstattet, kan der udbetales erstatning for mistet tand.

For så vidt angår de øvrige tænder finder nævnet, at der er tale om udskudt behandling. Det forhold, at en behandling er blevet udskudt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.