2993-15

Beskrivelse:

Nerveskade efter udtrækning af tænder. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 57-årig mand, der den 5. februar 2013 fik konstateret dyb caries og tab af tandbærende knogle ved tanden -7 og tæt relation mellem den ikke frembrudte tand -8 og tanden -7. Patienten blev derfor anbefalet at få tænderne -7 og -8 fjernet. På grund af dyb lejring og tæt relation til underkæbens følenerve blev patienten anbefalet at få behandlingen udført af en specialtandlæge. Den 23. maj 2013 blev tænderne -7 og -8 fjernet operativt. Præoperativt blev det noteret, at der var tæt relation til underkæbens nervekanal, og at patienten blev orienteret herom. Tanden -7 blev fjernet efter blotlægning, knoglefjernelse og deling i rodsoklen, hvorefter rødderne blev fjernet enkeltvis. Kronen på tanden -8 blev skåret af, og rodsoklen blev delt. Herefter blev roddelene løsnet og fjernet enkeltvis. Der blev ilagt et blodstandsende middel samt syet tæt. Patienten blev desuden informeret om blod fra blodkar i sårlejet samt midlertidig nedsat føleevne. Ved suturfjernelsen den 31. maj 2013 blev det noteret, at patienten havde nogen eftersmerter og hævelse. Helingen blev dog vurderet til at være pæn. Den 30. september 2013 meddelte patienten telefonisk, at han fortsat havde føleforstyrrelser med ubehag ved indtagelse af drikke og ved barbering. Den 11. oktober 2013 viste en undersøgelse objektive tegn på føleforstyrrelser.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. oktober 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1-4.

Codan fandt, at behandlingen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation. Behandlingen har således været i overensstemmelse med bedste specialiststandard på det pågældende område.

I den forbindelse har Codan lagt vægt på, at præoperative røntgen viser dyb caries ved tanden -7 og tæt relation mellem tanden -7 og den ikke frembrudte tand -8. Der var således indikation for fjernelse af begge tænder. Billederne viser tillige meget tæt relation mellem rødder på begge tænder og underkæbens nervekanal.

Codan fandt tilsvarende, at der ikke er tale om en skade som følge af en apparaturfejl, eller at en alternativ behandlingsmetode kunne være anvendt.

Codan fandt videre, at skaden i form af føleforstyrrelser i underlæben ikke er tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav om sjældenhed. Skaden er heller ikke tilstrækkelig alvorlig set i forhold til den grundlidelse, som patienten blev behandlet for. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at ved fjernelse af tænder med den aktuelle tætte relation mellem tænder og nerve vil der ske skade i et stort antal sammenlignelige tilfælde.

Samlet set fandt Codan, at der ikke er sket en skade omfattet af loven, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 7. oktober 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at der var indikation for udtrækning af tænderne -7,8, og at behandlingen er udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

Nævnet finder endvidere, at skaden i form af føleforstyrrelser ikke er tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav herom, idet der opstår føleforstyrrelser i mere end 2% af sammenlignelige tilfælde.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1-4.

I øvrigt bemærkes det, at Nævnet ikke finder det nødvendigt med yderligere undersøgelse for at belyse sagen bedre.