2708-14

Beskrivelse:

Infektion i kæben og efterfølgende tab af tænder. Forældet. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 60-årig mand, der den 3. marts 1991 fik rodbehandlet tanden +8. Den 7. juni 1991 blev tanden +7 behandlet med en krone. Den 3. juni 1994 blev rodfyldningen i tanden +8 omgjort, og den 15. juni 1994 blev tanden +8 trukket ud. Den 4. juni 1998 blev der udført kirurgisk parodontosebehandling ved tanden +7, og den 4. august 1998 blev der udført parodontose rensning af tanden +7. Den 21. oktober 1998 blev der på røntgenbillede konstateret en betændelsesudførsels-gang fra den fremadvendende side af tanden +7. Patienten blev herefter henvist til en specialist for kirurgisk behandling af en cyste ved tanden +7, men ifølge røntgenbillede blev tanden +7 fjernet. Den 9. august 2004 blev patienten henvist til en specialist for kirurgisk behandling af en rodspidsbetændelse på ydersiden af tanden +6. Den 14. september 2011 konstaterede tandlægen rodspidsbetændelse ved tanden +6, hvorfor der blev ordineret penicillin samt henvist til anden tandlæge for vurdering og behandling af +6 med operation eller tandudtrækning. Den 19. september 2011 noterede anden tandlæge som beskrivelse af et røntgenbillede, at tanden +6 er rodbehandlet og har en diffus aftegning af rodspidsbetændelse på de yderste to rødder, som er placeret i kæbehulen. Ifølge journalen oplyste patienten, at tanden er blevet opereret to gange tidligere. Patienten blev informeret om, at der er 50% chance for succes ved en fornyet operation. Ifølge journalen ville patienten gerne forsøge at beholde tanden, og der blev derfor foretaget en kirurgisk rodbehandling. Ifølge beskrivelsen var betændelsen centreret om den forreste, yderste rod, som blev afkortet til halv længde. Der opstod et lille hul til kæbehulen, og der blev ordineret bredspektret penicillin. Den 8. december 2011 var tanden +6 løsnet, og anden tandlæge fandt, at røntgen viste aftegning af betændelse om den inderste rod. Tanden blev derfor fjernet i flere dele. Den 3. januar 2012 henvendte patienten sig hos anden tandlæge på grund af blister på overlæbens inderside, som ifølge tandlægens notat ikke havde relation til tidligere behandling ?. Den 20. juni 2012 var patienten igen til undersøgelse hos den behandlende tandlæge, hvor der ikke blevet noteret om gener eller fund af sygdomme i journalen. Den 25. september 2012 var der betændelse og en betændelsesudførselsgang ved regio +6, og anden tandlæge foretog en kirurgisk oprensning af området. Den 16. oktober 2012 noterede anden tandlæge, at patienten henvendte sig på grund af vedvarende betændelsesudflåd fra tandlejet regio +6. Ifølge patienten havde der igennem længere tid været smerter og dunken trækkende op mod tindingen. Det blev noteret i journalen, at tanden var blevet fjernet den 15. september, og at området blev opereret og oprenset den 25. september. I øvrigt noteres det, at der ikke sås betændelse eller synlig infektion og ingen luftkanal til kæbehulen. Der blev taget et storrøntgen, som ifølge tandlægens beskrivelse viser en fortætning af kæbehulen, som tolkes som en kronisk kæbehulebetændelse. Anden tandlæge ordinerede penicillin og næsedråber samt anbefalet patienten at søge en øre-,næse-, og halslæge ved fortsatte gener. Den 9. januar 2013 var patienten til tandeftersyn hos tredje tandlæge, og ifølge journalen blev der aftalt behandling af tanden +4 med krone, som ønskes foretaget efter 7 ugers ferie.

Patienten søger nu om erstatning for unødigt kirurgisk rodbehandling og fjernelse af tænderne +6,7, da han havde en ubehandlet kæbehulebetændelse. Desuden ønskes erstatning for udgiften til rekonstruktion af +6,7 med implantatbårne kroner, kørsels- og medicinudgifter og tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. februar 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade vedrørende tanden +8 i henhold til lov om patientforsikring § 19, stk. 1.

Codan fandt, at patienten fik kendskab til skaden, som er tabet af tanden +8 i 1994, hvor tanden blev trukket ud den 15. juni 1994.

Patientens krav vedrørende erstatning for tabet af tanden +8 er derfor forældet, og patienten er ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 18. februar 2014 med følgende begrundelse:

Tandskadeankenævnet er ikke enig med patienten i hans synspunkt om en sammenhæng imellem betændelse i kæben og de mistede tænder. Et evt. skadestidspunkt vil derfor alene kunne være tidspunktet for udtrækningen af tanden +8 den 15. juni 1994, som også er det tidspunkt, hvor De fik kendskab til en sådan eventuel skade. Dette forhold er imidlertid forældet efter den dagældende forældelseslov, ifølge hvilken der gælder en 5-årig forældelse.

Nævnet finder anledning til at bemærke, at der som udgangspunkt ikke ydes erstatning for tab af visdomstænder.