Skip to content

2802-14

Skadetype: Skade på krone - Tandfraktur
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Rodbehandling og efterfølgende revnedannelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Rodbehandling og efterfølgende revnedannelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 45-årig mand, der den 24. maj 2013 havde symp-tomer fra tanden 7-. Der blev taget røntgen af tanden, og tandlægen skiftede fyldningen til plast på grund af defekt fyldning. Den 29. maj 2013 havde patienten smerter, som blev lindret med kulde. Desuden blev tandens følesans testet negativt, hvorfor der blev påbegyndt rodbehandling af tanden. I den forbindelse blev en af de tre rodkanaler fundet med dødt nervevæv, og de to andre var betændte. Rodbehandlingen blev udført over tre gange med rodfyldning den 14. juni 2013. Den 3. juli 2013 havde patienten symptomer fra tanden 7-, og der blev ordineret penicillin til ferien for en sikkerheds skyld. Tand-lægen skønnede dog, at alt var normalt. Den 31. juli 2013 henvendte patienten sig hos en anden tandlæge grundet ferietid, og det blev konstateret, at der var en tandbyld ved tanden 7-. Ifølge journalen oplyste patienten, at han havde haft gener fra tanden 7- igennem længere tid og fået den behandlet med en fyldning og siden en rodbehandling på grund af en revne. Tandlægen konstaterede, at tanden 7- var flækket midt igennem krone og rod. Tanden blev derfor fjernet.

Patienten søger nu om erstatning for hele behandlingen af tanden, en ny tand, transport, sygedage og svie og smerte godtgørelse.

1. instans afgørelse:

I brev af 25. juni 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at det fremgår af sagens materiale, herunder røntgen fra før udskiftningen af amalgamfyldningen i tanden 7-, at der var begyndende rodspidsbetændelse på den forreste rodspids. Desuden kunne der ses et begyndende tab af tandbærende knogle på forfladen af tanden, og fyldningen var relativ overfladisk.

Codan fandt videre, at tandens nerve allerede var død i den ene rodkanal ved patientens første henvendelse, og det var synligt ved betændelsestegn på den forreste rodspids. Den mest sandsynlige årsag til nervedød i en tand med en overfladisk fyldning er enten en revne eller et traume.

Codan fandt, at røntgenbillede fra den 24. maj 2013 viser, at der var mistet knogle på forfladen. I øvrigt har patienten ikke tegn på parodontose. Knogletabet på forfladen skyldes en revne, som forløber nedad roden. Det betyder, at tanden 7- allerede den 24. maj 2013 havde en revne, som var godt på vej til at flække tanden.

Codan oplyste i den forbindelse, at en infraktion er en ukomplet revne og er hyppigt årsag til indtrængen af bakterier i tandnerven med rodbetændelse eller tandbyld til følge, netop som det med overvejende sandsynlighed er tilfældet i denne sag.

Codan oplyste videre, at revner ofte er forårsaget af belastningen ved tygning, tænder-skæren eller tandpres, og nogle gange af tygning af noget meget hårdt. De forekommer i intakte tænder, men hyppigere i tænder med restaureringer, som er svækket i forvejen. Revner er således en følge af grundlidelsen, altså tygningsrelaterede skader og/eller følger af huller og svækkelsen efter huller.

Codan fandt dermed, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 25. juni 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at tanden 7- mistes på grund af revnedannelse, som allerede var tilstede ved rodbehandlingen, og ikke den udførte rodbehandling.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.