Skip to content

1967-11

Skadetype: Skade på rod - Rodfraktur
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Behandling med stift og krone og efterfølgende rodfraktur. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Behandling med stift og krone og efterfølgende rodfraktur. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 46-årig mand, der ifølge det oplyste fik opbygget tanden 6- med stiftretineret opbygning og krone i 1998. Den 8. november 2007 blev der diagnosticeret rodspidsbetændelse på tanden 6-, hvorfor der den 20. november 2007 blev udført kirurgisk rodbehandling af tanden. Ifølge journalen fra den 7. december 2007 blev der ordineret penicillin. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor der den 4. september 2008 blev taget røntgen af tanden 6- samt konstateret parodontitis apikalis. Den 13. december 2010 blev tanden 6- trukket ud ved en kompliceret ekstraktion med anvendelse af en tang.

Patienten søger nu om erstatning for udgiften til en tre-leddet bro eller implantat.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. april 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der ikke med overvejende sandsynlighed er fremlagt bevis for, at der er sket en skade, som er omfattet af loven.

Codan fandt, at røntgen viser, at rodstiften i tanden 6-’s rodkanal er placeret og dimensioneret tilfredsstillende, og at kronen har haft et tæt ringgreb om tandstubben.

Codan fandt derfor, at behandlingen med opbygning og krone er udført bedst mulig under de givne omstændigheder.

Codan fandt herefter, at den opståede rodfraktur med overvejende sandsynlighed ikke skyldes tandlægens behandling, herunder evt. ikke optimal behandling, men må derimod anses som en uheldig belastning under tyggefunktion eller anden påvirkning.

Codan fandt dermed, at årsagen til den opståede rodfraktur med overvejende sandsynlighed er det forhold, at tanden uundgåeligt var svækket grundet rodbehandling og nødvendig indsættelse af rodstiften som følge af grundlidelsen caries.

Codan fandt således, at udboringen i tanden, der var nødvendig for at gennemføre rodbehandling og den nødvendige stiftindsættelse er udført bedst muligt, men svækkede alligevel tanden yderligere og øgede dermed risikoen for fraktur, selv om der blev udført en optimal genopbygning og restaurering.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 6. april 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tanden 6- mistes som følge af grundlidelserne caries og rodspidsbetændelse og den deraf nødvendige behandling.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1.