Skip to content

2764-14

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Stiftudboring - Rodstift

Beskrivelse:

Parietal perforation i forbindelse med stiftindsættelse med efterfølgende tab af tand. Erstatningens størrelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Parietal perforation i forbindelse med stiftindsættelse med efterfølgende tab af tand. Erstatningens størrelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 35-årig kvinde, der ifølge det oplyste fik rodbehand-let tanden 6- i februar 2002. Den 3. juni 2009 blev det konstateret, at der var sket et brud af tanden 6-. Ifølge journalen fra den 8. juni 2009 skulle der tages stilling til behandlingen af tanden 6-, da der var rodspidsbetændelse. Patienten blev derfor henvist til anden tandlæge, hvor der den 16. november 2009 blev foretaget en kirurgisk rodbehandling og afdækning af skævboring ved den bagudvendende rod. Ifølge journalen var der betændelse i hele området svarende til røddernes forgreningspunkt. Den 27. juni 2011 blev der hos den behandlende tandlæge konstateret, at der var fuld opheling af betændelsestilstanden ved tanden 6-. Den 4. april 2012 viste røntgen betændelsestilstand mellem tandens rødder. Patienten blev derfor igen henvist til anden tandlæge, hvor det journaliseres den 13. april 2012, at der havde været hævelse foran tanden 6-. Røntgen viste en pæn knogleheling ved rodspidserne, men nogen opklaring svarende til røddernes forgreningspunkt.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den behandling, der førte til skaden, til forsøget på udbedring af skaden samt til det fremtidige behandlingsforløb med implantatbehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. maj 2014 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til 15.100,45 kr. i erstatning.

Codan har i den forbindelse anført, at der den 8. august 2012 er overført 3.456 kr. for operationen og afdækningen af gennembrydningen af tanden 6-.

Codan fandt herefter, at det specificerede overslag af 24. april 2013 på 20.600,45 kr. kan godkendes. Der skal dog efter sædvanlig praksis ske et fradrag i erstatningen svarende til patienten sparede udgifter til krone. Dette fradrag er begrundet i det behov for behand-ling, som patienten ville have haft, hvis tanden 6- skulle have været bevaret på længere sigt. Fradraget kan samlet opgøres til 5.500 kr. Erstatningen til den skadesudbedrende behandling udgør herefter 15.100,45 kr.

I øvrigt fandt Codan ikke, at patienten var berettiget til anden erstatning og/eller godtgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 22. maj 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

I den forbindelse bemærkes det, at Codan allerede den 8. august 2012 har udbetalt 3.456 kr. i erstatning for den kirurgiske behandling, hvor det blev forsøgt at udbedre skaden, som den fejlagtigt isatte stift havde forvoldt.