3057-15

Beskrivelse:

Caries og efterfølgende fraktur af tænder. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 76-årig kvinde, der den 6. december 2012 konsulterede tandlægen med henblik på prisoverslag vedrørende behandling af underkæben. I den forbindelse blev der konstateret parodontose med totalt tab af tandbærende knogle på tænderne 6- og -1, som bar en klæbebro fra tanden 2- til -1. Desuden var broen løs på grund af parodontose. Den 8. december 2012 blev tænderne 6- og 5- trukket ud, mens tanden -1 blev fjernet den 10. december 2012. Den 7. januar 2013 blev tanden -3 trukket ud, og stellet til delprotesen blev prøvet. Den 24. januar 2013 blev delprotesen indsat i underkæben. Efterfølgende blev protesen korrigeret 4 gange, og den 18. juli 2013 blev tænderne 2- til 3- fikseret for at forbedre holdbarheden. Patienten skiftede efterfølgende tandlæge, som den 2. januar 2014 konstaterede, at tænderne -2 og -4 var knækket i niveau med tandkødet, og at der var dyb caries ved tanden -4. Det blev derfor aftalt at udvide protesen, eventuelt med indsættelse af rodanker i tanden -2. Den 7. januar 2014 blev tanden -2 rodbehandlet, og den 22. januar 2014 blev der indsat rodkappe som forankring af protesen. Den 27. januar 2014 blev tanden -4 rodbehandlet, og tænderne 2- og 4- blev behandlet med fyldninger.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til efterfølgende tand/protesearbejde samt godtgørelse for sine gener i perioden 26. december til 24. januar samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. januar 2015 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at det fremgår af materialet, herunder røntgen dateret den 6. december 2012 før protesebehandling blev indledt, at der var fyldning og dyb caries eller slidfure i tandhalsen på tanden -4. Det fremgår videre, at tanden -2 er en spinkel tand, der ses svækket på grund af parodontose, og der kunne ses fyldning på bageste sideflade, der omfattede cirka halvdelen af tandens bredde.

Codan fandt videre, at der nu er et behov for rodbehandling samt behandling med opbygning og krone af tanden -4. Dette behov for behandling er en følge af grundlidelsen med dyb caries og fraktur af tanden -4.

Codan fandt endvidere, at frakturen, der er på tanden -2, er en følge af tandens i forvejen svækkede tilstand.

Som følge af tænderne -4 og -2’s tilstand, fandt Codan, at patientens delprotese, fremstillet på disse tænder, der som følge af grundlidelsen, ikke var holdbare nok til at indgå i behandlingen med delprotese.

Codan fandt dermed, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 15. januar 2015 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tænderne -2 og -4 var svækket forud for protesebehandlingen i 2013 som følge af grundlidelserne caries og fraktur og ikke som følge af den udførte tandbehandling eller mangel på samme. Den behandling, der nu skal laves, svarer derfor til den behandling, der oprindeligt skulle have været lavet. Det forhold, at der blev lavet en anden behandling, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet finder således, at den nuværende situation og deraf medfølgende behov for behandling ikke kunne have været undgået, selv om tandlægen havde iværksat en anden behandling på et tidligere tidspunkt.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.