3019-15

Beskrivelse:

Brobehandling og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 65-årig kvinde, der den 6. oktober 2009 fik planlagt erstatning af tænderne -6 og -7 med bro fra tanden -5 til tanden -8. Den 21. maj 2010 blev der foretaget beslibning af tænderne -5 og -8 samt taget aftryk til broen. Den 23. juni 2010 blev broen cementeret fast på tænderne -5 og -8. Den 16. maj 2011 var tanden -8 meget følsom og blev behandlet mod følsom tandhals. Den 15. august 2011 var der opstået symptomer i venstre side af munden. Der fandtes dog ingen sygdomstegn, men tandlægen fandt, at muligheden af betændelse i tandnerven kunne være årsagen til symptomerne. Den 7. januar 2012 blev tanden -8 rodbehandlet i tre rodkanaler. Ifølge journalen var rodbehandlingen vanskeliggjort af vanskelige adgangsforhold og krumme rodkanaler. Efterfølgende blev der cementeret en rodkanalforankret stift for at forebygge brud af bropillen. Den 28. juni 2013 fandt anden tandlæge, at røntgenbillede viste, at der var foretaget rodbehandling af bropillen -8 med et vellykket resultat, men at bropillen -8 var svækket markant af behandlingen af -8. Røntgen viste desuden caries mesialt og distalt ved -8, men det var ikke muligt klinisk at diagnosticere caries. Den 22. marts 2014 var broen løsnet på tanden -8, og der blev konstateret et brud af tandstubben samt hul i roden. Tanden -8 kunne derfor ikke reddes, og broen var dermed ligeledes tabt.

Patienten søger nu om erstatning for isættelse af implantatbåret krone ved -6.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. januar 2015 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at det foreliggende røntgenmateriale ikke bærer præg af, at behandlingen med bro fra tanden -5 til tanden -8 ikke er udført bedst muligt under de givne omstændigheder. Det forhold, at en tand efter kronebehandling må rodbehandles, er ikke en erstatningsberettigende skade, idet den komplikation indtræder i ca. 10% af tænder, der restaureres med krone.

Codan fandt videre, at røntgen godtgør, at rodstiften i tanden -8’s rodkanal er placeret og dimensioneret tilfredsstillende. Vurderet på røntgen har kronen desuden haft et tæt ringgreb om tandstubben.

Codan fandt dermed, at den opståede rodfraktur af tanden -8 ikke har årsag i tandlægens behandling, men kan derimod henføres til grundlidelsen caries, idet tanden 8- var uundgåeligt svækket grundet rodbehandling og nødvendig stiftindsættelse. Dette svækkede tanden 8- yderligere og øgede risikoen for fraktur, selv om der blev udført en optimal genopbygning og restaurering. Der er således ikke sket en skade omfattet af loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 15. januar 2015 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at brobehandlingen regio -5 til -8 er udført bedst mulig under de givne omstændigheder. Tanden -8 mistes derfor med overvejende sandsynlighed som følge af grundlidelsen caries og den nødvendige behandling heraf, og ikke som følge af den udførte behandling.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.