3041-15

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af parodontose. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig kvinde, der har konsulteret tandlægen regelmæssigt i perioden fra maj 1973 til april 2011 og hans efterfølger frem til den 13. marts 2012. I perioden frem til august 1998 blev der regelmæssigt foretaget under-søgelser og tandrensninger samt fyldningsbehandlinger. Den 10. august 1998 blev det noteret i journalen, at der var tandkødslomme på 7 mm ved tanden +1. Der blev derfor behandlet med indlæg af desinficerende gel i tandkødslommen. Den 22. januar 2002 blev det konstateret en tandkødslomme på 10 mm ved tanden 3- og 8 mm ved tanden +1. Der blev derfor udført en tandkødsoperation samt indlagt knoglesubstitut den 14. februar 2002. Den 3. september 2002 blev der noteret tandkødslommer større end 5 mm, og der blev behandlet med indlæg af desinficerende gel i tandkødslommerne. Den 15. december 2005 blev der konstateret en tandkødslomme på 8 mm ved tanden +1, og der blev udført tandrodsrensning. Ifølge journalen fra den 3. januar 2006 blev der lavet to tandrods-rensninger uden angivelse af hvilke tænder. Den 10. januar 2006 blev der foretaget måling af tandkødslommerne samt indlagt desinficerende gel. Den 23. september 2009 blev der noteret enkelte tandkødslommer større end 9 mm, og der blev behandlet med tandrensning. Den 20. januar 2012 blev der målt tandkødslommer ved en tandplejer, som ligeledes noterede mangler ved mundhygiejnen. Ifølge journalen blev patienten informeret om parodontose, og der blev efterfølgende indledt parodontosebehandling. Den 14. november 2012 henvendte patienten sig til en ny tandlæge, som noterede forekomst af fordybede tandkødslommer ved flere tænder, og at tandkødssituationen skulle udredes. Der blev taget oversigtsrøntgen, som beskrives med generelt stort tab af tandbærende knogle med involvering mellem rødderne på flere kindtænder. Prognosen blev vurderet som værende dårlig. Den 30. november 2012 blev tanden 4+ trukket ud på grund af rodspidsbetændelse og næsten totalt tab af tandbærende knogle. Desuden blev der indledt rodbehandling af tanden 2+. Den 18. december 2012 blev tanden 2+ rodfyldt. Desuden blev der indledt parodontosebehandling på grund af spredte fordybede tandkødslommer, mobilitet ved fortænder og hjørnetænder samt tab af knogle mellem rødderne ved de store kindtænder. I januar 2013 blev tanden +2 rodbehandlet samt forsynet med rodstift og plastfyldning. Ifølge journalen fra den 21. februar 2013 skulle den videre behandling afvente resultatet af anlagt klagesag. Den 6. maj 2013 blev det konstateret, at den iværksatte parodontosebehandling havde effekt, da tandkøds-lommernes dybde var blevet reduceret med 1 mm. Parodontosebehandlingen blev fortsat, og den 30. april 2014 blev der udarbejdet en behandlingsforslag omfattende fjernelse af tænderne 2+,+2,-6 og -7, erstatning af -6 og -7 med implantater og fremstilling af bro fra tanden 6+ til tanden +7 med tænderne 6+,5+,3+,1+,+1,+3,+4,+5 og +7 som bropiller.

Patienten søger nu om erstatning for fjernelse af tænderne 2+,+2,-6 og -7 samt erstatning heraf.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. marts 2015 berigtigede Codan afgørelsen, da der i afgørelsen af den 15. december 2014 er en tastefejl under begrundelsen i vedrørende tænderne 2+ og +2.

Codan gør endvidere opmærksom på, at der gælder samme ankefrist som ved afgørelsen af 15. december 2014.

Codan fandt herefter, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af tab af tænderne -6 og -7 med overvejende sandsynlighed er en følge af manglende indsats mod parodontose. Endvidere er det vurderingen, at tabet af tænderne 2+ og +2 med overvejende sandsynlighed kunne være undgået, såfremt paradentosebehandling var blevet iværksat.

Codan fandt i den forbindelse, at bedst mulig behandling havde indebåret, at effektiv behandling af parodontose var iværksat tidligere. Behandlingen har dermed ikke været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Codan fandt videre, at røntgen fra den 19. marts 1997 viser, at tænderne 7+, +6 og 8- allerede på det tidspunkt ikke kunne bevares på sigt med årsag i grundlidelsen parodontose. Tanden 7- manglede allerede i 1997 og tanden 4+ blev fjernet i 2012 på grund af rodspidsbetændelse og næsten totalt tab af tandbærende knogle som tilsvarende har årsag i grundlidelsen.

Codan fandt derfor, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling og dermed ingen erstatningsberettigende skade for så vidt angår tænderne 7+,4+,+6,8- og 7-.

Codan fandt herefter, at den nu iværksatte parodontosebehandling har betydet, at resttandsættet i overkæben er bevaret med undtagelse af tænderne 2+,+2 og 4+. Det er dog vurderingen, at patienten ikke er berettiget til erstatning af udgifter forbundet med fuldbro i overkæben, da behovet for kronebehandling af resttandsættet i overkæben, herunder også af tænderne 2+2, allerede var aktuelt før 2000.

Patienten er dog berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med erstatning af tænderne -6 og -7 med implantatbåret kroner, såfremt parodontosen i resttandsættet i øvrigt er bragt under kontrol uden tilstedeværelse af restpocher. Af det fremsendte behandlingsoverslag kan der anerkendes 603 kr. for tandudtrækning af tænderne -6 og -7 og 38.346 kr. for to implantater for regio -6 og -7. Der skal dog foretages fradrag for krone på tanden -7, da denne uanset tandskaden i perioden før 2007 havde et behov for krone. Patienten skulle derfor have brugt 5.442 kr. jf. behandlingsoverslaget på en kronebehandling, og dette beløb fratrækkes i erstatningen. Der foretages ikke fradrag for krone på tanden -6, da tanden i forvejen var kronebehandlet. Erstatningen udgør herefter 33.507 kr. til den skadesudbedrende behandling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Efter en gennemgang af Deres erstatningssag stadfæster Tandskadeankenævnet Codans afgørelse af 3. marts 2015. Nævnet er enig med Codan i, at der er sket en skade, der berettiger Dem til erstatning i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, og nævnet er også enig i, at der er tilkendt Dem en erstatning på 33.507 kr.

Tandskadeankenævnets begrundelse for afgørelsen er den samme som Codans, der er gengivet i Codans afgørelse side 3 og 4.