3044-15

Beskrivelse:

Rodbehandling og efterfølgende gener. Forældet. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 47-årig mand, der i januar 1999 fik rodbehandlet tanden +2. I marts –april 1999 blev tanden +4 rodbehandlet og rodfyldt på grund af smerter. I juli 1999 blev der foretaget revision af rodbehandlingen i tanden +2. Efterfølgende opstod der en tandbyld, som blev tømt på skadestuen. I 2000 blev tanden +6 rodbehandlet på grund af stærke smerter. Den 25. april 2002 blev der taget røntgen af tanden +6, og der blev konstateret fraktur af tanden med food-impact til følge. Der blev derfor lavet en fyldning. Den 4. marts 2004 blev der lavet en plastfyldning i tanden +6 på grund af fraktur. Den 5. januar 2005 henvendte patienten sig på grund af flækket tand +6. Det blev oplyst, at tanden enten skulle krones eller fjernes. Ifølge journalen foretrak patienten fjernelse af tanden. Tanden blev derfor fjernet operativt den 17. januar 2005. Ifølge journalen blev tanden delt og fjernet. Der blev dog efterladt ca. 1/3 af mf. rod på grund af risiko for dislokation til sinus max. Den 10. februar 2006 henvendte patienten sig med smerter ved +2, og der blev konstateret hævelse og pusflød fra gingiva. Det blev herefter aftalt at fjerne tanden +2, hvorfor den blev trukket ud samme dag. I den forbindelse frakturerede fyldningen i tanden +1, hvorfor der blev lavet en ny fyldning i tanden +1 den 11. februar 2006. Den 12. marts 2007 blev patienten anbefalet udtrækning af tanden +6, men patienten ønskede at udskyde behandlingen. Af journalnotat af 3. november 2008 fra kæbekirurgisk afdeling fremgår det, at patienten var blevet henvist af egen læge med henblik på vurdering af venstresidige ansigtssmerter. I den forbindelse blev det konstateret en fin åben- og lukkebevægelse og ingen tegn på betændelse, heller ikke ved regio +2 og +6. Dog sås der en lille rodstump ved regio +6. Patientens ansigtssmerter blev bedømt som muskelbetingede, og patienten blev anbefalet brug af bidskinne. Hvis patienten ønskede nærmere undersøgelse af bihuler og pandehule, skulle han søge en øre-næse-halslæge. Den 6. april 2010 blev der taget røntgen af bl.a. +2, hvor der sås efterladt guttapercha og ellers intet abnormt. Den 27. april 2010 blev roden regio +6 trukket ud. Den 23. februar 2012 henvendte patienten sig til anden tandlæge på grund af utilfredshed med den behandlende tandlæge. I den forbindelse fandtes der intet patologisk i munden, og det blev aftalt at vendte med videre behandling, indtil røntgen fra tidligere tandlæge var blevet indhentet. Den 27. januar 2014 blev der konstateret caries i tanden 4+, +3, +4 samt obs ved 7-7. Der blev derfor den 3. marts 2014 lavet en plastfyldning i tanden 4+ samt udskrevet et overslag på krone på +4. Den 10. marts 2014 blev der lavet en plastfyldning i tanden +3. Den 29. april 2014 blev der taget aftryk til krone på tanden +4, og den 15. maj 2014 blev kronen cementeret.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til diverse tandlægeregninger, svie og smerte, hovedpine og periodevise søvnproblemer. Desuden har patienten haft arbejdssvækkelse som følge heraf.

1. instans afgørelse:

I brev af 24. februar 2015/ 9. april 2015 traf Codan afgørelse om, at kravet er forældet.

Codan fandt, at patienten fik kendskab til skaden vedrørende tanden +2 senest den 10. februar 2006, hvor tanden blev fjernet, og der blev konstateret hævelse og betændelsesflod ved roden. Da Codan først har modtaget anmeldelsen i juli 2014, er fristen for anmeldelsen af kravet på 3 år overskredet.

Codan fandt videre, at patienten senest fik kendskab til skaden vedrørende tanden +6 i 2008, hvor patienten blev henvist til hospitalet for udredning vedrørende sine ansigts-smerter. Da Codan har modtaget anmeldelsen i juli 2014, er fristen for anmeldelse af kravet på 3 år overskredet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 24. februar 2015, som berigtiget den 9. april 2015.

Nævnet finder ligesom Codan, at patientens erstatningskrav vedrørende tanden +2 er forældet. Kravet udspringer af en rodbehandling af denne tand i januar 1999. Efter de dagældende regler i forældelsesloven var et erstatningskrav forældet 5 år fra skadens indtræden eller, såfremt patienten først fik kendskab til skaden på et senere tidspunkt, 5 år fra det tidspunkt, hvor han fik eller burde have haft et sådant kendskab.  Særlige overgangsregler i forbindelse med ændringer i lovgivningen  medfører dog, at hvis denne viden blev opnået eller burde være opnået i 2006, indtræder forældelse den 1. januar 2011.

Ifølge journalen fra den 10. februar 2006 fik patienten fjernet tanden +2 denne dag, og han fik således kendskab til skaden på dette tidspunkt. Forældelsesfristen løb derfor fra dette tidspunkt og udløb således d. 1. januar 2011. Patientens erstatningskrav vedrørende tanden +2 var derfor forældet, da skadesanmeldelsen blev indgivet den 25. juli 2014.

For så vidt angår tanden +6 finder nævnet det ikke overvejende sandsynligt, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1. Nævnet finder anledning til at tilføje, at de oplyste ansigtssmerter efter nævnets opfattelse ikke findes at være en følge af de udførte tandbehandlinger.