3076-15

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 80-årig mand, der den 3. februar 2011 fik indledt behandling med bro fra tanden 7+ til tanden 2+. Broen blev herefter monteret på tænderne 7+, 3+ og 2+ den 25. februar 2011. Den 10. august 2011 blev det registeret, at broen fra 7- til 4- var løs, og at der var caries i tanden 7-. Ifølge journalen afslog patienten tilbud om behandling af løs bro ved tanden 4-, mens tanden 7- blev behandlet med en fyldning. Ifølge journalen fra den 7. marts 2012 ønskede patienten fortsat ikke behandling af løs bro trods anbefaling, ligesom patienten heller ikke ønskede behandling af SA overskud ved tanden 7-. Den 5. december 2012 blev der igen registeret caries i tanden 7-, og at røntgen viste rodspidsbetændelse omkring tanden 4-. Patienten blev derfor anbefalet kronebehandling af tanden 7-, udtrækning af tanden 4- og en delprotese i underkæben, hvilket accepteres. Den 10. december 2012 blev tanden 7- behandlet med en porcelænskrone. Ved undersøgelser den 8. april 2013 og den 16. december 2013 blev det noteret, at der var god mundhygiejne samt sunde forhold omkring tandkødet. Efter tandlægeskift den 30. september 2014 blev der registeret et større behov for behandling omfattende hel eller delvis udtagning af tandbro i højre side af overkæben, herefter renboring og nærmere udredning af tanden 7+ grundet caries, udtrækning af tænderne 8- og 4- på grund af dyb caries, rodbehandling af tanden 7- og behandling med ny krone eller evt. udtrækning på grund af caries samt fyldningsbehandling af tænderne +5,6,7 og 3- på grund af caries. Herefter planlægges der retablering af tandsættet med en delprotese i underkæben og erstatning af tænderne 6,5+ med implantater. Ifølge journalen fra den 29. oktober 2014 blev tænderne 8-, 7- og 4- trukket ud denne dag.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til en ny bro, eventuel anden behandling samt reparation af tænder, der ikke er blevet behandlet.

1. instans afgørelse:

I brev af 25. marts 2015 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at røntgen af 5. december 2012 viser, at tanden 8- er med caries på forsiden, som hverken diagnosticeres eller behandles.

Codan fandt derfor, at skaden i form af tab af tanden 8- med overvejende sandsynlighed skyldes, at tanden ikke blev behandlet for caries, da dette kunne konstateres den 5. december 2012. Der er dermed ikke foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder.

Codan fandt videre, at røntgen fra den 26. september 2014 viser, at cariesangrebet på bagsiden af tanden 7- ikke har været renboret og forseglet med en tæt og sikker kanttilslutning på bagsiden.

Codan fandt derfor, at skaden i form af tab af tanden 7- med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte kronebehandling den 10. december 2012. Bedst mulig behandling havde indebåret en renboring af tanden 7- og en ny krone med god kontakt til nabotanden 8- og forsegling af tandstubben med en tæt og nøjagtig krone. Ved denne fremgangsmåde er det overvejende sandsynligt, at tabet af tanden 7- kunne være undgået. Behandlingen har således ikke været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Codan fandt endvidere, at den nu nødvendige behandling, som består i afmontering af broen regio 7+ til 2+, renboring af tanden 7+ og fremstilling af en ny bro fra tanden 7+ til tanden 2+ kan udføres under samme forudsætninger som oprindeligt. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Codan fandt desuden, at behovet for behandling af caries i tænderne 3-,+5,+6 og +7 er en følge af grundlidelsen caries. Der er derfor ikke sket en forringelse af patientens tand-status som følge af den udførte behandling, og dermed er der ikke sket en erstatnings-berettigende skade.

Codan fandt videre, at behovet for udtrækning af tanden 4- er en følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tanden på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries, som blev afslået og derfor ikke fandt sted. Der er derfor ikke sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling, og dermed er der ikke sket en erstatningsberettigende skade.

Codan fandt herefter, at patienten er berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med fjernelse af tænderne 8- og 7- samt en godtgørelse på 2.500 kr. pr. tand.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 25. marts 2015 med den af Codan anførte begrundelse. 

Nævnet finder, at den nu nødvendige behandling med afmontering af broen regio 7+ til 2+, renboring af tanden 7+ og fremstilling af en ny bro fra tanden 7+ til tanden 2+ kan udføres under samme forudsætninger som oprindeligt. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet finder videre, at behovet for behandling af caries i tænderne 3-,+5,+6 og +7 er en følge af grundlidelsen caries og ikke den udførte behandling eller mangel på samme.

Nævnet bemærker, at det fremgår af journalen, at De gentagne gange er blevet anbefalet at få fastgjort broen i højre side af undermunden, hvilket De har afvist. Dette har medført, at der opstod caries ved tanden 4- med efterfølgende tab af tand til følge. Udtrækningen af tanden 4- har derfor årsag i grundlidelsen caries samt det forhold, at De afviste behandling af den løse bro.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandling af tænderne 8,7- i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1. Endvidere tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.