3081-15

Beskrivelse:

Brobehandling og efterfølgende behov for rodbehandling samt anden behandling. Behandlingen er ikke lykkedes. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 65-årig kvinde, der ifølge journalen af 21. maj 2013 fra tidligere tandlæge havde vedvarende symptomer fra tanden 6-. Patienten var derfor selv påbegyndt en antibiotikakur. Prognosen for tanden blev vurderet til at være dårlig, da der var betydelig knogletab omkring tanden. Da patienten lider af knogleskørhed blev det vurderet, at implantatbehandling ikke er aktuel, og da 5- tillige var angrebet af parodontose, ville en broløsning til erstatning af tanden 6- heller ikke være en løsning. Det blev derfor aftalt at rodbehandle tanden 6- i håb om, at den kunne holde ca. 5 år. Tanden var ikke løs og havde pocher på 4-5 mm. Der blev derfor påbegyndt rodbehandling af tanden 6- den 22. maj 2013, men det lykkedes ikke at finde mf kanalen. Den 29. maj 2013 blev det igen forsøgt at finde mf kanal uden held, og det blev derfor rodfyldt i to ud af tre rodkanaler. Den 6. juni 2013 meldte patienten afbrud til behandling og henvendte sig samme dag til den behandlende tandlæge, da hun var utilfreds med rodbehandlingen. Tandlægen fandt, at røntgenoptagelse viste rodfyldning i to ud af tre kanaler, og at der ikke var nogen komplikationer. Patienten blev informeret om, at hygiejnen var fin. Ifølge journalen fra den 14. august 2013 var der stadig problemer fra regio 6-, og patienten ønskede bro til erstatning af tanden 6- og med tænderne 7- og 5- som bropiller. Tanden 6- blev derfor trukket ud den 22. august 2013, og tænderne 7- og 5- blev klargjort til brobehandling. Den 26. august 2013 blev der konstateret en tendens til dårlig heling efter fjernelse af tanden 6-. Den 2. september 2013 blev der cementeret en bro på tænderne 7- og 5-, og den 5. september 2013 blev tanden 7+ beslebet for at aflaste tanden 7-. Den 1. oktober 2013 oplyste patienten telefonisk, at hun stadig havde ondt ved 7-, og at der nu manglede porcelæn på broen i overkæben efter slibning. Patienten skiftede herefter tandlæge, hvor det noteres i journalen den 19. september 2011, at patienten ikke var tilfreds med den fremstillede bro. Patienten syntes, at farven var forkert og broen for høj. Patienten var derfor bekymret for, at der var noget galt med broen. Den 26. september 2013 følte patienten ømhed fra broen, men tandlægen kunne ikke se, at der var noget galt med broen. Den 8. oktober 2013 havde patienten problemer fra højre side af overkæben svarende til det område, der blev beslebet den 5. september 2013. Patienten blev informeret om, at der ikke skulle foretages behandlinger svarende til broen i højre side af underkæben. Den 29. oktober 2013 blev der foretaget tandrodsrensning af tanden 7- på grund af parodontose. Den 1. maj 2014 blev der igen foretaget tandrodsrensning af tanden 7- på grund af parodontose. Patienten meldte herefter afbud til videre behandling og vendte tilbage til den tidligere tandlæge, der den 16. september 2014 konstaterede udtalt parodontose samt udvikling af den tidligere identificerede rodspidsbetændelse på tanden 7- på røntgenbillede. Den 23. september 2014 blev der foretaget rodbehandling af tanden 7-.

Patienten søger nu om erstatning til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. maj 2015 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at tanden 6- blev søgt rodbehandlet for at bevare tanden i en periode, men behandlingen lykkedes ikke. Det forhold, at en behandling ikke lykkes, er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Codan fandt videre, at det, at der er knækket noget af porcelænskronen på tanden 7+, ikke har haft negative konsekvenser i form af kosmetiske eller funktionelle gener. Afbrækning af porcelæn vil under ingen omstændigheder indebære biologiske konsekvenser. Såfremt der senere opstår et dokumenteret behov for udbedring af afbrækningen af porcelæn, kan sagen genanmeldes.

Codan fandt endvidere, at tanden 7- allerede den 2. september 2013 havde en behandlingskrævende rodspidsbetændelse, som burde have været behandlet ved en rodbehandling forud for brobehandlingen.

Codan fandt imidlertid, at den efterfølgende rodbehandling ikke har medført negative konsekvenser for tanden 7-. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning. Såfremt der senere opstår komplikationer i form af tab af tanden 7-, og dette kan henføres til, at der efter brobehandlingen blev udført rodbehandling af tanden 7-, kan sagen genoptages.

Samlet vurderede Codan derfor, at der ikke er sket en skade på tænderne 7,6- og 7+, som er omfattet af loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 11. maj 2015 med den af Codan anførte begrundelse. 

Nævnet finder, at tanden 7- allerede forud for brobehandlingen var en svækket tand på grund af rodspidsbetændelse og paradentose. Den behandling, der nu skal udføres, svarer derfor til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført. Det forhold, at der blev lavet en anden behandling, var muligvis ikke optimalt, men er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

For så vidt angår tanden 6- er der tale om en behandling, der ikke er lykkedes, da prognosen var udsigtsløs. Det forhold, at en behandling ikke lykkes, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet finder desuden, at der ikke er sket en skade på tanden 7+, da den manglende porcelæn hverken har kosmetiske, funktionelle eller biologiske konsekvenser.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.