Skip to content

2765-14

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Andet
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Øvrige

Beskrivelse:

Tandbehandling udført af den kommunale tandpleje før 1. januar 2004 er ikke omfattet af loven. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Tandbehandling udført af den kommunale tandpleje før 1. januar 2004 er ikke omfattet af loven. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 24-årig kvinde, der den 23. april 2003 fik vurderet sin tandstilling af en specialtandlæge, som fandt, at der sås normalt bid og ingen indikation for tandregulering. Det blev endvidere noteret, at der manglende to små kindtænder i underkæben og måletænderne 05- og -05 blev anbefalet fjernet, da de havde sat sig fast i kæben og ikke længere indgik i tyggefunktionen. Tanden -05 blev derfor trukket ud den 16. december 2004 af den behandlende tandlæge.

1. instans afgørelse:

I brev af 24. april 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring.

Codan fandt, at patienten ikke er berettiget til erstatning, idet den udførte behandling har fundet sted den 24. november 2003. Den kommunale tandpleje, der udførte behandlingen, var ikke omfattet af Patientforsikringsloven før 1. januar 2004. Sagen afvises dermed, at den udførte behandling ikke er omfattet af loven.

Codan havde derved ikke taget stilling til, hvorvidt der kan rettes et berettiget krav mod kommune/ den kommunale tandpleje.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

I afgørelsen af 24. april 2014 afviste Codan patientens anmodning om erstatning med den begrundelse, at den kommunale tandpleje ikke var omfattet af patientforsikringsreglerne i Patientforsikringsloven før den 1. januar 2004.

Denne afgørelse stadfæster Tandskadeankenævnet.

Den tandbehandling, der ligger til grund for patientens erstatningskrav, fandt sted hos Solrød kommunale Tandpleje den 16. december 2003 (ikke 24. november 2003, som anført i Codans afgørelse).

Da behandlingen således var afsluttet, før den kommunale skoletandpleje i 2004 blev omfattet af reglerne om patientforsikring, har Codan med rette afvist patientens erstatningskrav. 

Tandskadeankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder.