2710-14

Beskrivelse:

Fyldningsbehandling og efterfølgende fraktur af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 72-årig mand, der den 26. marts 2013 havde knækket tanden +2. Patienten blev informeret om, at tanden var meget plomberet, idet 75% af tandkronen består af plast, og at tanden bør behandles med en krone, hvilket kan ske umiddelbart på den eksisterende resttandsubstans. Ifølge journalen skar patienten tænder, har slidte tænder og et reduceret antal tænder. Desuden noteres det, at patienten ikke ønskede kronebehandling af tanden. Tandlægen isatte derfor to stifter og tanden +2 blev opbygget med plast uden garanti for holdbarhed. Endvidere blev det noteret, at tanden +2 skulle behandles med krone, når den knækkede næste gang. Den 2. april 2013 var plasten i tanden +2 knækket igen. Ifølge journalen ønskede patienten ikke kronebehandling trods anbefaling, og der blev derfor lavet en plastbehandling uden garanti. Den 9. april 2013 var tanden +2 knækket igen, og patienten blev krediteret honoraret for den sidste regning. 

Patienten er utilfreds med, at tandlægen ikke har lavet tanden ordentlig, og søger derfor om erstatning for udgiften til, at tanden kan blive restaureret permanent.

1. instans afgørelse:

I brev af 25. januar 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at behovet for kronebehandling er en følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tanden +2 på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries. Svækkelsen af tanden +2 er derfor ikke en følge af tandbehandling, men en følge af grundlidelsen.

Codan fandt dermed ikke, at der er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling og dermed en erstatningsberettigende skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 25. januar 2013 med den af Codan anførte begrundelse. 

Nævnet finder, at tanden +2 knækkede som følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tanden på grund af den oprindelige nødvendig behandling af grundlidelsen caries. Behovet for kronebehandling er derfor en følge af grundlidelsen caries og ikke den udførte tandbehandling.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.