2734-14

Beskrivelse:

Implantatbehandling og efterfølgende tab af knogle. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 76-årig kvinde, der den 20. november 2008 fik installeret implantater regio 5-,3-,-3 og -5. Ifølge journalen fra den 25. november 2005 var der smerter men ikke føleforstyrrelser. Den 27. november 2008 blev suturerne fjernet. Den 6. januar 2009 var helingsabutmentet regio 5- tabt, og der kunne ses betændelsesvæv. Der blev derfor ordineret penicillin. Den 8. januar 2009 blev der isat nyt helingsabutment regio 5-, som ifølge journalen kunne strammes uden reaktion. Desuden var der ikke tegn på, at implantatet var løsnet. Den 19. januar 2009 blev helingsabutmentet strammet, og den 19. februar 2009 blev der konstateret fin heling, og at videre behandling kunne påbegyndes. Der blev derfor taget aftryk til implantaterne den 10. marts 2009 hos anden tandlæge, og den 26. marts 2009 blev stellet til broen prøvet. Den 16. april 2009 journaliserede den behandlende tandlæge, at bidhøjde og midlertidig bro var velfungerende. Der var dog et lille svind distalt, som skulle følges nøjere hos tandplejeren. Den 14. maj 2009 blev broen cementeret midlertidigt hos anden tandlæge, og endeligt den 19. maj 2009. Den 2. juni 2009 var der ømhed ved implantatet regio 5- og pus ved implantatet regio -3. Den 16. juni 2009 blev broen afleveret af den behandlende tandlæge, og ifølge journalen havde patienten købt plakfjerner, da der var problemer med mundhygiejnen. Den 30. oktober 2009 konstaterede den anden tandlæge, at der var pusflod ved implantatet regio -3, og røntgen viste periimplantitis. Desuden blev der givet instruktion i renhold af implantaterne. Den 4. november 2009 var der pusflod ved implantat i venstre side. Den 8. december 2009 konstaterede den behandlende tandlæge, at der kunne erkendes pus regio -4, og der blev foretaget lokalbehandling. Den 15. januar 2010 gav anden tandlæge på ny instruktion i renhold af implantaterne. Den 22. februar 2010 var der tandkødslomme på 8-9 mm ved implantatet regio -3. Den 23. marts 2010 blev det journaliseret, at røntgen viste knogletab ved implantaterne. Den 1. juni 2010 var der periimplantitis, og der blev anbefalet kirurgisk behandling. Den 10. august 2010 konstaterede den behandlende tandlæge, at der kunne ses middelsvær periimplantitis, og der blev foretaget afskrabning af væv. Den 31. august 2010 følte patienten, at alt var i orden. Den 14. januar 2011 konstaterede anden tandlæge, at der var betændelse ved implantaterne. Der blev givet instruktion i forbedring af mundhygiejnen, og der blev forsøgt behandling med laser. Den 26. januar 2011 blev der igen forsøgt behandling med laser. Den 2. februar 2011 var der ømhed ved implantaterne, og den 23. februar 2011 blev tilstanden kontrolleret, hvor patienten fik instruktion i optimering af mundhygiejnen. Af journalen fra den 2. marts 2011 fra den behandlende tandlæge fremgår det, at der periodisk var hævelse og murren omkring implantaterne. Der kunne ses tandkødslommer på op til 10 mm’s dybde, og røntgen viste defekter i knoglen omkring implantaterne samt højt beliggende nervekanal i underkæben. Tandlægen orienterede patienten om, at i værste fald måtte implantaterne tages ud. Den 21. marts 2011 fremgår det af journalen fra anden tandlæge, at patienten var blevet anbefalet at få implantaterne taget ud. Den 21. juni 2011 foretog den behandlende tandlæge undersøgende operation ved implantaterne. Den 16. august 2011 kunne der ved operationen ses voldsom destruktion omkring implantaterne, og prognosen var meget belastet. Muligvis kunne implantatet regio 5- bevares, da der var lettere knogledestruktion. Den 23. august 2011 blev suturerne fjernet, og ifølge journalen føltes alt normalt. Den 16. september 2011 var patienten igen til kontrol hos anden tandlæge efter at have meldt afbud til behandling i marts, april, maj, juni og august 2011. Patienten blev igen instrueret i optimering af mundhygiejnen. Den 1. november 2011 blev det journaliseret, at implantatet regio 5- kunne bevares. Implantaterne regio 3-,-3 og -5 var blevet behandlet med kirurgisk fjernelse af tandkødet omkring disse. Ifølge journalen fra den 16. december 2011 var der bedring i tilstanden. Den 29. juni 2012 kunne der ses bakteriebelægninger, pus og blødning ved implantaterne. Der blev diskuteret installation af kortere implantater. Den 14. september 2012 var patienten til kontrol, og den 28. februar 2013 blev det konstateret, at implantaterne skulle tages ud. Ifølge journalen fra den 18. marts 2013 var implantaterne i højre side af underkæben tabt spontant, og implantatet regio -3 blev taget ud.

Patienten søger nu om erstatning for de operationer, der vil komme samt for svie og smerte. Patienten har i dag ingen tænder i undermunden.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. marts 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1. 

Codan fandt, at eftersom knogletabet omkring implantaterne er udviklet meget hurtigt efter implantatinstallationen, så skal komplikationen med tabt knogle søges i forhold ved selve implantatbehandlingen og ikke i en eventuel manglende opfølgende diagnostik og behandling af implantaterne.

Codan fandt videre, at behandlingen med implantater og bro muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandlægen har i mail af den 8. maj 2014 på vegne af klinikken klaget over Codans afgørelse af 20. marts 2014. Tandlægen har i klagen bl.a. anført, at han er enig i afgørelsen, men at der er passager i begrundelsen for afgørelsen, som han ikke er enig i. 

Tandskadeankenævnet har kompetence til at behandle klager, hvor der er rejst spørgsmål om ændring af Codans afgørelser om erstatningsansvar, en erstatnings størrelse og omfang, men har ikke mulighed for - uden at sådanne spørgsmål foreligger for nævnet – alene at tage stilling til en begrundelse, som Codan har anført i sin afgørelse.

Tandskadeankenævnet foretager sig derfor ikke yderligere i anledning af tandlægens henvendelse af 8. maj 2014.