Skip to content

2727-14

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Rodbehandling - Bearbejdning af rodkanal

Beskrivelse:

Knækket rodfil og efterfølgende tab af tand. TSAN ophæver Codans afgørelse og hjemviser til en fornyet behandling.

Knækket rodfil og efterfølgende tab af tand. TSAN ophæver Codans afgørelse og hjemviser til en fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 43-årig mand, der blev behandlet på den behandlende klinik i perioden fra d. 22. januar 1998 til 16. juni 2004. Ifølge journalen fra den 2. december 2003 blev der taget bite wings, og den 11. december 2003 blev der lavet en fyldning i bl.a. tanden -6. Efterfølgende var patienten til undersøgelse hos anden tandlæge den 12. september 2006, hvor der blev konstateret fistel og fraktur af tanden -6. Røntegn viste en voldsom opklaring apikalt. Der blev derfor aftalt rodbehandling af tanden, som blev udført i november 2006. Den 10. juli 2008 var tanden -6 knækket på indersiden, som repareres med plast. Desuden blev patienten anbefalet kronebehandling af tanden. Den 16. Februar 2012 henvendte patienten sig med tandpine ved -7. Der blev anbefalet behandling med støbt opbygning og krone af tanden -6. Den 18. April 2004 var patienten hos en ny tandlæge igen, som tog bite wings og fandt bl.a., at der var apikal opklaring ved -6 samt rodfil i mesioorale kanal. Patienten blev informeret om, at revidering af rodbehandlingen ikke var muligt på grund af den knækket rodfil. Patienten blev derfor anbefalet at få tanden -6 trukket ud.

Patienten har i sin anmeldelse anført, at behandlingen er udført af ovennævnte tandlæge, og ny tandlæge oplyser, at tanden -6 skal trækkes ud og erstattes med en bro -567.

1. instans afgørelse:

I brev af 25. januar 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

Codan fandt, at det fremgår af materialet, at patientens tandrod på tanden -6 har en anatomi og størrelse, som gør, at tanden sidder rigtigt godt fast i knoglen. Kæbeknoglen er tæt i strukturen og dermed stærk. Der er således en rigtig god mulighed for at bevare tanden ved et kirurgisk indgreb, hvor roden afkortes og forsegles, og betændelsen fjernes.

Codan fandt imidlertid, at tandens krone igennem de sidste 6-7 år er knækket og repareret mindst to gange og har nu et hul, der underminerer den efterhånden meget sparsomme resttand, så tanden reelt ikke kan bevares, fordi man i forbindelse med en renboring vil bore igennem rodens delingspunkt og hermed skille rødderne ad.

Codan fandt videre, at patienten nu mister tanden -6 på grund af et hul (caries), hvilket er en følge af patientens grundlidelse.

Codan fandt derfor, at uanset der knækkede en rodfil under rodbehandlingen, og at der er opstået rodspidsbetændelse, vurderes dette ikke at have haft afgørende betydning for skadens opståen. Derimod er det vurderingen, at grundlidelsen caries samt det forhold, at patienten har haft en uregelmæssig tandplejeadfærd med overvejende sandsynlighed er årsag til hullet i tanden -6, og at tanden mistes. Der er derfor ikke sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ophæver den af Codan trufne afgørelse af 25. juni 2014, da sagen er blevet behandlet under forudsætning af, at den behandlende tandlæge var en anden end den reelt behandlende tandlæge. 

Sagen hjemvises derfor til Codan til fornyet behandling af den anmeldte skade med korrekt behandlende tandlæge.