2730-14

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling og efterfølgende tab af fæste og tand. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 48-årig kvinde, der ifølge journalen fra egen tandlæge blev henvist til tandreguleringsbehandling hos den behandlende tandlæge den 7. april 1994 på grund af, at tanden +2 var roteret. Af en tilbagehenvisningsblanket fra den behandlende tandlæge fremgår det, at patienten havde udtalt trangstilling i over- og underkæben i fortandsområdet. Tandlængen anbefalede derfor tandreguleringsbehandling i form af fast apparatur i både over- samt underkæben med sigte på etablering af to harmoniske tandbuer i indbyrdes god position. Ifølge den behandlende tandlæge ville patienten tænke over det og melde tilbage, såfremt en sådan behandling ønsket påbegyndt. Der findes imidlertid ikke noget journalmateriale fra den behandlende tandlæge. Den 1. juni 1995 fremgår det af journalen fra egen tandlæge, at patienten havde fået fast apparatur både i over- og underkæben. Herefter blev patienten hos egen tandlæge behandlet i form af regelmæssige undersøgelser samt tandrensninger frem til 2007, hvor der den 15. januar 2007 blev konstateret, at tandkødet havde trukket sig tilbage på hjørnetanden -3 i underkæben. Der blev derfor instrueret i tandbørstning. Siden 24. april 2008 er patienten blevet behandlet af en anden tandlæge, og det fremgår af journalen herfra, at patienten denne dag klagede over følsom tandhals ved tanden -3. Patienten blev derfor den 28. april 2008 henvist til en specialtandlæge, hvor patienten blev undersøgt den 30. maj 2008. Den 4. juni 2008 henviste specialtandlægen patienten til en ny tandlæge for vurdering af tandstilling og tanden -3. Den 13. februar 2009 blev der taget røntgen og materiale til behandling hos specialtandlægen. Tandreguleringen blev startet og afsluttet den 6. september 2009 hos specialtandlægen, da patienten udeblev fra behandlingen. Den 19. november 2010 meddelte den nye tandlæge specialtandlægen, at patienten aldrig var mødt op til konsultation. Den 6. august 2013 konsulterede patienten en tandreguleringsklinik med henblik på tandregulering af det skæve bid i underkæbens front.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til en ny tandregulering.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. april 2014 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § , stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af fæstetab på tanden -6 med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte tandreguleringsbehandling i perioden 1994 – 1996.

Codan fandt i den forbindelse, at bedst mulig behandling ville have sikret, at fortænderne i over- og underkæben efter tandreguleringen var solidt forankret med holdeapparatur, således at de efterfølgende ikke ville forskyde sig. Hjørnetanden -3 ville med overvejende sandsynlighed ikke have kunnet flytte sig med fæstetab og tab af tanden til følge.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med ny tandregulering.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1 og ændrer derfor Codans afgørelse af 22. august 2012, som anført nedenfor. 

Nævnet finder ud fra det foreliggende materiale det ikke overvejende sandsynligt, at behandlingen ikke har været udført bedst muligt under de givne omstændigheder. Nævnet finder det ikke overvejende sandsynligt, at den behandlende tandlæge ikke efter behandling med fuldt fast apparatur indsatte et sæt retentionsapparatur. I det forbindelse bemærkes det, at det forhold, at journalen ikke længere findes, kan ikke bebrejdes tandlægen eller andre, idet der er tale om en behandling, der blev udført i 1994-1996.

Retten til den erstatning, som blev tilkendt ved Codans afgørelse, er hermed bortfaldet.