2561-13

Beskrivelse:

Krone- og brobehandling og efterfølgende gener. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 63-årig kvinde, der i august 2010 fik konstateret en fraktur af tanden 4-. Tanden blev derfor opbygget i plast. Den 6. december 2010 fremstod tanden 4- med en infraktion. Ifølge journalen fra den 25. marts 2011 blev der taget røntgenbilleder, som viste sunde forhold omkring tænderne 7- og 4-. Efterfølgende blev der fremstillet en bro på 3 led med tænderne 7- og 4- som bærende bropiller. Broen blev opsat den 18. april 2011. Patienten fik efterfølgende en række ubehagsgener, herunder smerter. Under mistanke om betændelse i tanden 4- blev den rodbehandlet den 10. oktober 2010, uden at dette afhjalp patientens gener. Ved konsultation den 22. november 2011 hos ny tandlæge blev der konstateret et behov for afmontering/ tilpasning af broen med henvisning til, at kronekanten påvirkede tandkød og knogle på tanden 7-, og at broen var udformet således, at den ”trængte” ind i tungerummet. Patienten blev herefter henvist til udredning hos en specialist, som den 2. marts 2012 konkluderede, at der kunne være tale om betændelse i nerven i tanden 7- og/ eller spændinger i bropillerne grundet broens ”stivhed”. I perioden fra den 21. marts 2012 til 17. januar 2013 blev der gennemført en række behandlingsinitiativer med varierende succes, herunder blev bromellemleddet fjernet, og patienten gener er knap så udtalte som tidligere.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de afhjælpende foranstaltninger hos ny tandlæge og Tandlægeskolen samt for afholdte transportudgifter i den forbindelse.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. september 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at det er muligt, at patientens resterende gener vil forsvinde ved afmontering og eventuel rodbehandling af kronen på tanden 7-. Herefter vurderer Codan, at tænderne 7- og 4- bør forsynes med midlertidige kroner, indtil der opnås symptomfrihed. Efterfølgende kan tænderne 7- og 4- forsynes med nye kroner med eller uden mellemled, hvor mellemleddet eventuelt kan udformes som et svæveled.

Codan fandt videre, at det forhold, at tanden 4- måtte rodbehandles, skyldes, at tanden var svækket grundet en infraktion. Behandlingsbehovet har derfor årsag i denne grundlidelse og ikke behandlingen.

Codan fandt desuden, at det forhold, at tanden 7- muligvis må rodbehandles, skyldes tandens oprindelige store fyldninger og/ eller uundgåelige forhold i forbindelse med kronefremstillingen. Det er en komplikation, der ofte indtræder og ikke skyldes behandlingen.

Codan fandt derfor, at der ikke er sket en skade som følge af behandlingen, hvorfor patienten ikke er berettiget til erstatning.

Codan fandt endvidere, at behandlingen med bro fra tanden 7- til tanden 4- muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 9. september 2013 med den af Codan anførte begrundelse.  

Nævnet finder ud fra det foreliggende journalmateriale, at det ikke er overvejende sandsynligt, at Deres nuværende gener er en følge af den udførte tandbehandling, herunder bro regio 7- til 4-. I den forbindelse finder nævnet, at den udførte tandbehandling er udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.