2684-14

Beskrivelse:

Parietal perforation og fyldningsoverskud med efterfølgende infektion til følge. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 67-årig mand, der den 18. marts 2008 fik påbegyndt rodbehandling af tanden +6. Ifølge journalen var tandens yderste rodkanaler svære at lokalisere på grund af tilkalkning. Den 9. april 2008 blev tanden +6 rodfyldt, og der blev taget et kontrolrøntgenbillede. Den 19. april 2008 knækkede tanden +6, og brudstykker i form af inderfladen måtte fjernes under lokalbedøvelse. Tanden +6 blev herefter behand-let med en MK-krone den 9. juni 2009. Den 22. oktober 2008 var tanden 7- knækket, og patienten blev anbefalet en MK-krone på tanden. Den 3. november 2008 henvendte patienten sig akut med hævelse på ydersiden af tanden 7-. Der blev taget røntgenbilleder samt konstateret en 8 mm dyb tandkødslomme ned igennem rødderne. Ifølge journalen blev patienten anbefalet udtrækning af tanden 7-, hvilket herefter blev foretaget den 7. november 2008. I den forbindelse blev det konstateret, at tandens rod var flækket to steder. Den 25. maj 2009 blev der udført behandling af tanden -7 i tygge- og bagudvend-ende flade, efter at den var knækket. Den 11. maj 2010 var der sket en afbrækning af et stykke af tanden eller plast på tanden -7. Ifølge journalen klagede patienten over fødeophobning mellem tænderne +6 og +7. Der blev derfor anbefalet konebehandling, hvilket patienten accepterede. Den 7. juni 2010 blev der udført forberedende arbejde til en krone på tanden -7, og samme dag blev der cementeret en porcelænskrone på tanden. Den 8. november 2010 blev tanden +7 behandlet i tygge- og fremadvendende flade på grund af en knækket fyldning. Ifølge journalen fra den 10. februar 2011 følte patienten en bedring i mellemrummet mellem tænderne +6 og +7, men der var til tider føleophob-ning. Det blev konstateret, at kontakten mellem tænderne +6 og +7 var tilstrækkelig, og patienten blev anbefalet at bruge en mellemrumstandbørste. Den 19. april 2012 aflyste patienten tiden til en porcelænskrone til tanden +7. Patienten henvendte sig akut den 7. maj 2012, da fyldningen i tanden +7 var knækket. Tanden blev derfor repareret midler-tidigt, da patienten skulle på ferie. Det blev aftalt, at patienten skulle henvende sig igen, når han kom retur fra ferien. Den 3. juli 2012 henvendte patienten sig med smerter fra tanden +6, der havde gjort ondt længe. Fyldningen i tanden +7 var knækket. Røntgen-billedet taget samme dag viste tegn på betændelse om den forreste, yderste rodspids på tanden +6. Patienten blev derfor henvist til en specialist for kirurgisk rodbehandling af tanden +6, og der blev ordineret penicillin. Den 15. august 2012 blev der foretaget kirurgisk rodbehandling af tanden +6 hos anden tandlæge. Tandlægen fandt og fjernede rodfyldningsoverskud i knoglen omkring den forreste, yderste rod, samt et hul på denne rods øverste tredjedel efter skævboring under rodbehandlingen. De to rodkanaler i rodspidsen og hullet på siden af roden blev forseglet. Ifølge journalen fra den 21. august 2012 havde patienten mistet lidt af hørelsen på venstre øre. Desuden havde anden tandlæge forberedt patienten på, at der kunne gå tre måneder, før hørelsen ville blive normal igen. Den 8. oktober 2012 blev der cementeret en porcelænskrone på tanden +7. Ifølge journalnotat af 7. august 2013 fra anden tandlæge viste røntgen opklaring omkring hele den mesio-faciale rod. Endvidere sås udvidet parodontalspalte ved palatinale samt distale rod. Der sås en længdegående frakturlinie i mesio-faciale rod, som ikke sås på præopr. eller postopr. rtg. Tandlægen fandt, at der var meget stor sandsynlighed for rodfraktur i mesio-faciale rod, og at prognosen var stærk tvivlsom. Der blev derfor anbefalet ekstraktion af +6 med efterfølgende implantatbehandling.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne i forbindelse med behandling af den skadesramte tand +6 samt følgeskaderne på tænderne 7-7 og +7.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. december 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at de belastninger, som tænder udsættes for i løbet af døgnet og igennem mange år, bevirker, at der kan dannes revner. Dette er en konsekvens af, at tænderne bliver slidt, og det er således ikke en konsekvens af omlagt tyggefunktion. Desuden kan der ske revnedannelse eller brud af en tand, hvis der bides i et hårdt fødeemne.

Codan fandt derfor, at årsagen til, at tænderne +6,+7,-7 og -7 er knækket, er en forudbestående revnedannelse i tænderne, som på et eller andet tidspunkt vil forårsage et reelt brud.

Codan fandt således, at tænderne er knækket som følge af grundlidelsen og egne forhold, og der er ikke tale om en skade som følge af behandlingen.

Codan fandt videre, at der i forhold til patientens hørenedsættelse ikke er en anatomisk sammenhæng mellem tandproblemerne og øret.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer dermed Codans afgørelse af 13. december 2013, som anført nedenfor. 

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at skævboring og fyldningsoverskud ved tanden +6 er årsag til, at tanden efterfølgende måtte behandles med en kirurgisk rodbehandling. Der kan derfor tilkendes erstatning for udgiften hertil. Regning herfor skal fremsendes til Codan med henblik på udbetaling af erstatning.

Nævnet finder dog, at tabet af tanden +6 ikke er en følge af skævboringen og fyldningsoverskuddet men derimod en senere opstået revne som følge af tandens svækket tilstand.

Nævnet finder endvidere, at tænderne 7,-7 og -7 er knækket som følge af forudbestående revnedannelser i tænderne, som på sigt fører til brud og ikke som følge af den udførte tandbehandling eller mangel på samme. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning herfor.

For så vidt angår patientens gener i form af hørenedsættelse findes det ikke overvejende sandsynligt, at dette kan relateres til de udførte tandbehandling. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning/godtgørelse herfor.