2688-14

Beskrivelse:

Udtrækning af tand med gennembrydning til kæbehulen og betændelse til følge. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 50-årig kvinde, der den 2. januar 2013 fik konstateret rodspidsbetændelse og caries i den rodbehandlet tand 7+. Der fandtes derfor indikation for udtrækning af tanden 7+, hvilket skete den 9. januar 2013. Af journalnotat fra den 9. januar 2013 fremgår det, at slimhinden fra kæbehulen var synlig. Der blev derfor lavet en pusteprøve, som var negativ dvs. ingen gennembrydning til kæbehulen. Den 23. januar 2013 henvendte patienten sig med ømhed og betændelse efter udtrækning af tanden 7+. Der blev derfor ordineret penicillin. Ifølge journalen fra den 28. januar 2013 var der stadig betændelse, og patienten blev henvist til en øre-næse-halslæge. Her blev patienten behandlet med skylninger og penicillin. Den 23. april 2013 var patienten hos en kæbekirurg, som konstateret, at der var forbindelse mellem mundhulen og kæbehulen. Denne åbning blev lukket ved et kirurgisk indgreb.

Patienten søger nu om erstatning for sine merudgifter, transportudgifter samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. januar 2014 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1-4.

Codan fandt, at behandlingen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været den bedst mulige i den givne situation. Behandlingen har således været i overensstemmelse med bedste specialiststandard på det pågældende område.

I den forbindelse har Codan lagt vægt på, at slimhinden i kæbehulen lå i tæt relation til rødderne og betændelsen på tanden 7+. En rodspidsbetændelse i tæt relation til sinus-slimhinden kan medføre, at denne bliver tynd og skrøbelig.

Codan fandt derfor, at fjernelse af tanden 7+ blev udført bedst mulig under de givne omstændigheder. Forbindelsen mellem mundhule og kæbehule har dermed ikke årsag i tandlægens behandling, men derimod de anatomiske forhold. Tandlægen har således levet op til specialistreglen og den skete skade kunne ikke være undgået under de givne omstændigheder. Der var en absolut og ufravigelig indikation for udtagning af tanden, og tandens relation til nabostrukturerne var belyst med røntgen.

Codan fandt tilsvarende ikke, at der er tale om en skade som følge af en apparaturfejl eller at en alternativ behandlingsmetode kunne være anvendt.

Codan fandt endvidere, at skaden i form af gennembrydning til kæbehulen og betændelse ikke er tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav om sjældenhed. I den forbindelse har Codan lagt vægt på, at røntgenoptagelsen inden indgrebet viser, at tanden ligger i kæbehulen under knogleafgrænsning, tandens tætte relation til kæbehulen og forholdene i øvrigt bevirkede, at der var en betydelig risiko for fisteldannelse efter udtagning af tanden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 30. januar 2014 med den af Codan anførte begrundelse. 

Nævnet finder, at der var indikation for udtrækning af tanden 7+, og at behandlingen er udført bedst muligt under de givne omstændigheder. I den forbindelse finder nævnet, at forbindelsen mellem mundhule og kæbehule ikke har kunnet undgås, da slimhinden i kæbehulen lå i tæt relation til rødderne og betændelsen på tanden 7+.

Nævnet finder ikke, at tandlægen havde mulighed for at opdage perforationen umiddel-bart efter udtrækningen, da den foretagne ”pusteprøve” var negativ.

Nævnet finder videre, at skaden i form af gennembrydning til kæbehulen og betændelse ikke er tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav om sjældenhed. I den forbindelse er der lagt vægt på, at røntgen inden indgrebet viser, at tanden ligger i kæbehulen under knogleafgrænsning, tandens tætte relation til kæbehulen og forholdene i øvrigt. Der var herefter en øget risiko for fisteldannelse efter udtagning af tanden.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.