Skip to content

2652-14

Skadetype: Negativ påvirkning af implantat
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Installation af fikstur

Beskrivelse:

Udtrækning af tænder og implantatbehandling kunne have været undgået ved anden behandling. Mangelsansvar. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Udtrækning af tænder og implantatbehandling kunne have været undgået ved anden behandling. Mangelsansvar. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 62-årig kvinde, der skiftede til den behandlende tandlæge den 25. oktober 2011. Ifølge journalen ønskede patienten en overkæbekonstruktion. Det blev ligeledes journaliseret, at der var parodontose, og at fronttænderne havde et knoglesvind på mere end 75%, samt at tanden +4 var knækket. Der blev forelagt en behandlingsplan med fjernelse af alle tænder undtaget 7+, fremstilling af en fast keramisk bro på implantater samt et prisoverslag, der blev accepteret af patienten. Den 22. december 2011 blev alle tænderne i overkæben fjernet på nær tanden 7+. Desuden blev der indsat 8 implantater i regio 5,4,3+, 1+1 og +3,4,5. Den 9. januar 2012 blev der foretaget kæbehuleløft til etablering af tilstrækkelig mængde knoglehøjde regio +6. Helingen forløb uden komplikationer, og den 10. maj 2012 blev der indsat et implantat regio +6 samtidig med, at implantaterne regio 5,4,3+, 1+1 og +3,4,5 blev frilagt og forsynet med helingshætter til etablering af tandkødsfacon omkring implantaterne. Den 7. juni 2012 blev der taget aftryk til overkæbefronten, og der blev fremstillet en bro, som blev indprøvet den 23. august 2012. Patienten var imidlertid ikke tilfreds med broens æstetik. Der blev tilbudt korrektion af broen, men dette ønskede patienten ikke, og behandlingen blev afbrudt. Patienten skiftede herefter tandlægen den 18. september 2012, hvor det fremgår af journalen, at patienten havde smerter i fronten. Endvidere er implantatbehandlingen foretaget på ukorrekt grundlag, da flere tænder er fjernet uden årsag samt at der er sat for mange implantater ind, som ligeledes er placeret forkert.

Patienten søger derfor nu om erstatning for implantatbehandlingen samt for sygdom.

1. instans afgørelse:

I brev af 1. november 2013 – berigtiget ved afgørelse af 10. marts 2014 – traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at patienten havde en behandlingskrævende parodontose allerede ved henvendelse til klinikken i oktober 2011. Tænderne 7,6,5,3+3,4 havde et knogletab på 50%, mens tænderne 2,1+1,2 havde et knogletab på 75%. Der var endvidere fordybede tandkødslommer på alle tænder.

Codan fandt i den forbindelse, at tænderne 6,5+ og 3+3 med god prognose kunne have været bevaret ved en grundig parodontal behandling, suppleret med parodontal kirurgi. Tænderne 2,1+1,2 havde derimod en usikker prognose, og tanden +4 var svækket af rodbehandling, tab af støtteknogle og var fraktureret. Disse tænder var derfor usikre og fjernelse heraf kunne sikre et sundt bakterielt miljø, og tanden +7 var ubetinget udtrækningsmoden.

Codan fandt videre, at implantatet regio 4+ ikke er placeret i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, da det er placeret for tæt på implantatet regio 5+. Implantatet bør derfor fjernes. Desuden kan implantatet regio 6+ aktiveres, og der kan fremstilles en implantatbåret krone på dette.

Sammenfattende er det Codans vurdering, at patienten ved henvendelse hos tandlægen havde et stort behandlingsbehov, som dog efter en grundig parodontose behandling og bevarelse af tænderne 6,5+ og 3+3 kunne være behandlet med bidhævning og fremstilling af en mindre omfattende implantatbehandling regio 4+, 2,1+1,2 og +4,5. En sådan behandling ville have betydet, at der kunne være indsat fem implantater regio 4+,2+,+2 og +4,5 og fremstillet dels kroner 4+45, og en implantatbåret bro regio 2,1+1,2. Behandlingen har dermed ikke været bedst mulig under de givne omstændigheder, og patienten er berettiget til erstatning og godtgørelse.

Codan fandt videre, at det udførte tandlægearbejde i forbindelse med fjernelse af tænderne 6,5+ og 3+3 og implantatet regio 4+ ikke har været i overensstemmelse med god faglig standard. Tænderne 6,5+ og 3+3 kunne have været bevaret i en længere årrække, og fixturen regio 4+ er placeret for tæt på fixturen regio 5+, ligesom helingsperioden for den alveolære knogle ikke har været overholdt. Fixturerne regio 5+ og 3+ er placeret dybere i knoglen for så vidt angår placering svarende til tændernes alveoler og +4 svarende til ca. 5 gevindskær på fixturen. Endvidere vurderes en fixtur i denne region ikke at være indiceret for den udførte rekonstruktion, der er derfor tale om overbehand-ling. Omgørelsesudgiften i forbindelse i forbindelse med de tidligere udførte behandlinger skal derfor refunderes ordningen, i alt 65.000 kr. Omgørelsesudgiften omfatter implantatbehandling svarende til implantatbårne kroner regio 5+, 3+3, idet tanden 6+ ikke erstattes med implantatbåret krone, og implantatet i regio 4+ bør fjernes.

Codan fandt herefter, at patienten er berettiget til erstatning for rimelige udgifter til den skadesudbedrende behandling. Der skal dog efter sædvanlig praksis sket et fradrag i erstatningen svarende til patientens sparede udgifter til parodontosebehandling, fem implantater og protetik. Fradraget kan dog først fastsættes efter indsendelse af regninger, der dokumenterer udgifterne til de udførte behandlinger hos tandlægen.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 1. november 2013, berigtiget ved afgørelse af 10. marts 2014.  

Nævnet finder ligesom Codan, at det udførte tandlægearbejde i forbindelse med fjernelse af tænderne 6,5+ og 3+3 og implantatet regio 4+ ikke har været i overensstemmelse med god faglig standard og er enig i Codans begrundelse herfor.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og at tandlægen til Codan skal indbetale et beløb svarende til den del af den skadesudbedrende behandling, som er omgørelse af den mangelfulde behandling. I den forbindelse bemærkes det, at patienten vil have krav på tilbagebetaling af honoraret for den udførte mangelfulde behandling samt krav på dækning af eventuelle merudgifter ved omgørelse af behandlingen.

Sagen hjemvises imidlertid til Codan med henblik på fastsættelsen af erstatningens størrelse, herunder fradraget og tilbagebetalingsbeløbet under hensyntagen til Landstandlægenævnets afgørelse for så vidt angår det beløb, som dette nævn bestemte skulle tilbagebetales.

I øvrigt bemærkes det, at Tandskadeankenævnets virksomhed er uafhængigt af klagesystemet, og at nævnet derfor har mulighed for at træffe en anden afgørelse end Landstandlægenævnet.