Skip to content

2596-13

Skadetype: Bidfunktionsgener
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Kirurgi - Tandudtrækning

Beskrivelse:

Udtrækning af tænder var uberettiget. Efterfølgende kæbeledsgener. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Udtrækning af tænder var uberettiget. Efterfølgende kæbeledsgener. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 52-årig kvinde, der ved undersøgelse den 2. oktober 2012 fik konstateret caries i tænderne 6+, 2+,+2,+5,+6 og 6-,-5,-6. Der blev taget en panoramarøntgen, hvor der registreres rodspidsbetændelse på tænderne 6+,2+,+5,+6,6- og -6. Den 4. oktober 2012 blev der foretaget behandling med plastfyldning i tænderne +2 og +3, og tænderne 6+,+5 og +6 blev fjernet. Ifølge journalen blev tænderne +2 og +3 behandlet på grund af caries, mens tænderne 6+,+5 og +6 blev fjernet på grund af cariesangreb, parodontose og rodspidsbetændelse. Der blev samtidig givet et overslag på behandling med udtagning af flere tænder og genopbygning af tænderne med faste tandbroer og implantater, i alt en behandling til 72.800 kr. Ifølge notat fra egen tandlæge fra den 24. oktober 2012 oplevede patienten smerter og skævt bid. Patienten blev derfor henvist til kæbekirurgisk afdeling. Patienten skiftede efterfølgende tandlæge, som den 10. december 2012 udførte en fornyet fyldningsbehandling af tanden +2.

Patienten søger nu om erstatning for manglende tænder, fejl ved fyldningsterapi og svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. november 2013 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af fjernelse af tænderne 6+,+5 og +6 med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte behandling.

Codan fandt i den forbindelse, at bedst mulig behandling havde indebåret, at patienten var blevet forelagt alle behandlingsalternativer. Tænderne 6+6 kunne være renboret og herefter behandlet med rodbehandling, opbygning og krone. Tanden +5 kunne efter renboring være behandlet med en omgørelse af rodfyldning og herefter restaurering med opbygning og krone. Behandlingen har således ikke været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Codan fandt desuden, at behandlingen med fyldningerne i tænderne +2,3 muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Codan fandt videre, at kæbeledsgenerne ikke er opstået i forbindelse med behandlingen, da patienten ved behandlingen den 4. oktober 2012 udelukkende blev behandlet i overkæben. Det vurderes derfor, at der er tale om en kronisk forudbestående belastningslidelse, der er blusset op ved gabning, og at hvilken som helst gabning kunne have forårsaget generne.

Codan fandt herefter, at patienten er berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med fjernelse af tænderne 6+5,6 samt erstatning af disse med implantater og broer. Der skal dog efter sædvanlig praksis ske et fradrag i erstatningen svarende til patientens sparede udgifter til rodbehandling, opbygning og kronebehandling. Dette fradrag er begrundet i det behov for behandling, som patienten ville have haft, hvis tænderne 6+5,6 skulle have været bevaret på længere sigt.

Hvis patienten ikke ønsker at få udført implantatbehandling og broer, kan der ydes en kompensation for tab af tænder med 2.500 kr. pr. stk., i alt 7.500 kr.

Codan fandt i øvrigt ikke, at patienten var berettiget til yderligere erstatning og/eller godtgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 22. november 2013 med den af Codan anførte begrundelse.  

Nævnet finder det ikke overvejende sandsynligt, at kæbeledsknækket er en følge af den udførte behandling, da patienten alene blev behandlet i overkæben.

Godtgørelse for svie og smerte kan ydes, når betingelserne i erstatningsansvarslovens § 3 er opfyldt. Det fremgår heraf, at godtgørelse i tilfælde, hvor der ikke foreligger sygemelding, kun kan ydes i særlige tilfælde. Dette betyder, at der skal foreligge sådanne gener eller indskrænkninger i de almindelige legemsfunktioner, at det kan sidestilles med en sygelig tilstand. Oplysningerne om generne som følge af den uberettigede udtrækning af tænderne 6+5,6 opfylder ikke denne betingelse, og der kan derfor ikke ydes godtgørelse for svie og smerte.

I det øvrige tiltrædes ligeledes erstatningens størrelse og omfang.