Skip to content

2560-13

Skadetype: Manglende diagnostik - Andet
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Af tandstillingsfejl

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af hjørnetænder. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Forsinket diagnostik og behandling af hjørnetænder. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 19-årig mand, der er blevet behandlet hos tand-lægerne siden 2004. Den 16. november 2011 blev det registreret, at alle hjørnetænderne var anlagt, og at mælkehjørnetænderne endnu sad i tandrækken. Den 27. august 2012 blev det konstateret, at mælkehjørnetænderne endnu ikke var fældet, og den kommunale tandpleje blev kontaktet. Imidlertid blev tilbud om tandreguleringsbehandling afvist af den kommunale tandpleje, da patienten var fyldt 18 år.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til en tandregulering.

1. instans afgørelse:

I brev af 28. oktober 2013 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at det er den daglige tandlæge, som til hver tid har det overordnede ansvar for løbende kontrol med patientens tand- og mundforhold, herunder vurdering af hjørnetændernes frembrudsretning og placering i kæben. Kontrol af hjørnetændernes position m.v. indledes normalt, når man er 9-10 år og foretages bl.a. ved hjælp af røntgen. Denne kontrol fortsættes kontinuerlig, således at blivende mælkehjørnetænder fjernes rettidig for at sikre spontant frembrud af de blivende hjørnetænder.

Codan fandt herefter, at tænderne med overvejende sandsynlighed ikke vil kunne bryde frem i tandrækken med egen hjælp efter fjernelse af mælkehjørnetænderne.

Codan fandt dermed ikke, at der er foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for de rimelige udgifter i forbindelse med den skadesudbedrende behandling, som er: tandudtrækning af tænderne 03+03 og 03-03, denudering af hjørnetænderne 3+3, 3-3 og tandreguleringsbehandling, hvor hjørne-tænderne 3+3 og 3-3 føres på plads i tandrækken.

Codan fandt videre, at der ikke er nogen indikation for en CBCT-optagelse, hvorfor udgiften hertil ikke dækkes. Codan godkender derfor delvist et behandlingsoverslag på 38.470 kr. med max pris på 36.000 kr. til den samlede behandling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

 

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 28. oktober 2013 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at der ikke er nogen indikation for en CBCT-optagelse. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for udgiften hertil.

Hvis der senere måtte opstå behov for implantatbehandling som følge af, at behandlingen med føring af 3+3; 3-3 ikke lykkes grundet ankylose, skal dokumentation inkl. behand-lingsoverslag herfor fremsendes til Codan, som herefter vil vurdere, om der kan ydes erstatning hertil.