Skip to content

2611-13

Skadetype: Varia
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Kirurgi - Tandudtrækning

Beskrivelse:

Udtrækning af tand og efterfølgende ændret smagssans. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Udtrækning af tand og efterfølgende ændret smagssans. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

 Sagen drejer sig om en nu 59-årig kvinde, der den 30. april 2012 fik trukket tanden 6- ud. Ifølge patienten bemærkede hun den 31. april 2012, at hun ikke kunne smage sin mad, hvilket hun relaterer til tandudtrækningen. Den 2. juli 2012 klagede patienten hos tandlægen over nedsat smagssans, hvorfor det blev anbefalet at børste tungen med en blød tandbørste. Ifølge patienten konsulterede hun en øre-,næse-, halslæge den 27. august 2012, som ikke kunne finde årsagen til den ændrede smags-sans. Det fremgår i den forbindelse af journalen herfra, at patienten godt kunne skelne mellem surt, sødt, salt og bitter, og at hun havde normal lugtesans for kaffe og peber-mynteolie. Ifølge journalen fra egne læge synes patienten, at hendes venstre øjenlåg hang mere, men der fandtes ikke nogen neurologiske forandringer. Den 14. september 2012 kontaktede patienten tandlægen for at få oplyst hvilken bedøvelsesvæske, der blev anvendt ved tandudtrækningen. Patienten blev informeret om, at der blev brugt Dento-cain som infiltration og Citanest Octapressin som mandibular analgesi. Den 25. september 2012 konstaterede patientens læge, at patienten havde vitamin B12-mangel, hvorfor hun blev sat i behandling herfor. I øvrigt fremgår det af journalen herfra, at patienten har en stofskiftesygdom, som kunne være årsag til hendes neurogene symp-tomer med smagspåvirkning og en følelse af, at venstre øjenlåg var blevet tungere og hang. Ifølge journalen fra den 25. oktober 2012 havde patienten mindre svie og sarthed i munden og kunne bedre tåle sure ting, uden at det sved. Den 7. marts 2013 henviste tandlægen patienten til sygehuset med henblik på udredning af hendes smagsforstyr-relser, som ifølge en ambulantepikrise blev afvist. Ifølge lægens journal fra den 7. marts 2013 var patienten mindre træt og almentilstanden var god.

Patienten søger nu om erstatning for den mistede smagssans.

1. instans afgørelse:

 

I brev af 15. oktober 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at der på trods af det tidsmæssige sammenfald mellem tandbehandlingen og patientens neurologiske symptomer ikke er nogen anatomisk sammenhæng mellem den anlagte lokalbedøvelse og patientens ændrede smagsopfattelse, fordi de berørte nerver ikke befinder sig i det område, hvor bedøvelsen er lagt.

Codan fandt derfor, at patientens symptomer skyldes grundlidelsen i form af stofskifte-sygdom og ikke den udførte behandling.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

  

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 15. oktober 2013, men med en ændret begrundelse herfor.

Nævnet finder, at uanset om der er årsagssammenhæng mellem den anlagte lokal-bedøvelse og Deres ændrede smagsopfattelse, vil Deres gener under alle omstændig-heder blive fastsat til méngrad på under 5% jf. lov om erstatningsansvar § 4. Erstatningen vil derfor under alle omstændigheder være mindre end 1.000 kr., som er mindste beløbet for udbetaling af erstatning. De har derfor ikke ret til erstatning for den eventuelle erstatningsberettigende skade.