2621-14

Beskrivelse:

Behov for rod- og kronebehandling samt fyldningsbehandling. Udskudt behandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 56-årig kvinde, der 2 gange årligt har konsulteret tandlægen for behandling i perioden fra 1982 til 2011. Der findes imidlertid først journal-optegnelser fra 19. september 2008, hvor det fremgår, at flere tænder burde krone-behandles, bl.a. tænderne +6 og +7. Den 29. juni 2009 blev der konstateret rodspids-betændelse på tanden +5, og der blev talt om kirurgisk rodbehandling af tanden. Den 31. maj 2010 havde patienten smerter ved tanden -5, som var let bankeøm. Den 4. juni 2010 var der bedring ved tanden -5, og patienten blev informeret om risikoen for at tanden -5 skulle rodbehandles. Den 5. november 2010 blev der foretaget cariesbehandling af tænd-erne 7+ og +6. Ifølge journalen var der tydelig infraktionslinie i bunden af tanden +6. Patienten skiftede efterfølgende tandlæge, hvor der den 26. oktober 2011 blev diagnosti-ceret caries i bl.a. tænderne 5-, +4 og +7 og rodspidsbetændelse i tanden +5. Derudover var der utilstrækkelige restaureringer i tænderne 6- og -4, og tænderne 6+,+7,6- og -5 havde behov for restaurering med kroner. Den 7. december 2011 blev der påbegyndt rod-behandling af tanden 5-, som blev fortsat den 15. december 2011. Den 27. december 2011 var der opstået betændelse i tandnerven i tanden -4, og der blev påbegyndt rod-behandling af tanden, som blev fortsat den 11. januar 2012. Ved konsultationerne den 8. februar 2012, den 15. februar 2012 og den 27. juni 2012 blev der foretaget restaurering med fyldninger af tænderne +3,+4,+6 og +7 samt tænderne 6- og -7. Den 17. oktober 2012 var der opstået betændelse i tandnerven på tanden +6, og der blev påbegyndt rod-behandling af tanden, som blev afsluttet den 31. oktober 2012. Den 14. november 2012 blev det konstateret, at rodbehandlingen i tanden +5 skulle omgøres. Desuden var tanden 6+ knækket og blev trukket ud. Den 28. november 2012 blev der påbegyndt omgørelse af rodbehandlingen i tanden +5, som blev afsluttet den 12. december 2012.

Patienten søger nu om erstatning vedrørende tandlægebehandlingen i årene 1982 til 2011.

1. instans afgørelse:

I brev af 5. december 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at tænderne +3,+4,+6,+7,6- og -7 kan restaureres tilfredsstillende med almindelig fyldningsterapi. Behovet for fyldningsterapi er således en følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tænderne på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries.

Codan fandt derfor, at behandlingen vedrørende tænderne +3,+4,+6,+7,6- og -7 kan udføres under samme forudsætninger som tidligere. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, hvorfor der ikke kan ydes erstatning hertil

Codan fandt videre, at tanden +7 allerede den 19. september 2008 havde behov for kronebehandling, og at tænderne 6- og -5 havde behov for at blive restaureret med kroner allerede den 26. oktober 2011.

Codan fandt i den forbindelse, at det forhold, at denne behandling ønskes foretaget nu, ikke har medført, at behandlingen er blevet mere omfattende og/ eller mere kompliceret. Behovet for kroner er således en følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tænderne på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand.

Codan fandt desuden, at tanden 6+ er svækket som følge af rodbehandling. Rodbehand-lede tænder er sprøde og knækker nemmere end tænder, der ikke er rodbehandlet. Årsagen til den opståede fraktur og dermed tabet af tanden 6+ skyldes derfor ikke tandlægens behandling, men kan forklares i det forhold, at tanden 6+ uundgåeligt var svækket grundet rodbehandling som følge af den oprindelige grundlidelse caries.

Codan fandt endvidere, at tænderne 5- og -4 er restaureret med store fyldninger, og dette medfører hyppigt, at der opstår betændelse i tandnerven.

Codan fandt derfor, at grunden til, at tænderne 5- og -4 har måttet rodbehandles, skyldes grundlidelsen og ikke den udførte tandlægebehandling.

Codan fandt dermed ikke, at der er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 5. december 2013 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tænderne +3,+4,+6,+7,6- og -5,7  kan behandles med almindelige fyldninger og kroner, hvilket svarer til det oprindelige behandlingsbehov som følge af caries. Det forhold, at disse behandlinger ikke blev udført oprindeligt, har derfor ikke ændret behandlingsbehovet, og der er således alene tale om udskudt behandling.

For så vidt angår tabet af tanden 6+ har dette årsag i, at tanden var svækket grundet rodbehandling som følge af den oprindelige caries. Desuden er behovet for rodbehandling af tænderne 5-4 en følge af store fyldninger grundet caries.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.