2634-14

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af parodontose. Fradrag i erstatningen. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 74-årig kvinde, der regelmæssigt har fået foretaget undersøgelse og tandrensning/ parodontosetandrensning i perioden fra 1991 til 2012. I 1991 blev tanden +7 trukket ud, og den 13. maj 1991 blev patienten informeret om, at hun havde parodontose. Der blev derfor samme dag foretaget en parodontal behandling, herunder instruktion i forbedring af mundhygiejnen. Den 30. august 1993 blev der taget kindtandsrøntgen, og den 27. juni 1997 med tænderne 1+1 røntgenfotograferet. Der blev i den forbindelse foretaget rensning af tandkødslommerne samt ilagt desinficerende gel. Igen den 1. september 1997, den 8. november 1999, den 11. oktober 2003 og 16. oktober 2006 blev der taget kindtandsrøntgen. Den 30. november 2009 havde patienten gener, hvorfor der blev taget røntgenbillede af tænderne 8,7,6-. Det blev besluttet at afvente. Patienten var sidste gang til undersøgelse hos tandlægen den 31. januar 2012. Den 29. marts 2012 søgte patienten anden tandlæge, som konstaterede, at patienten havde fordybede tandkødslommer og store mængder tandsten. Der blev derfor foretaget udvidet parodontal behandling samt taget bite wings den 13. juli 2012 og tandrodsrensning af 19 tænder den 17. august 2012. Den 4. december 2012 var patienten til kontrol efter udvidet parodontal-behandling, og der blev konstateret en forbedring. Den 21. januar 2013 blev der foretaget almindelig parodontalbehandling med tandrodsrensninger. Den 15. april 2013 blev det konstateret, at tandkødslommerne var under 6 mm. Der blev foretaget udvidet tandrensning og tandrodsrensning samt konstateret, at tanden 6- var fuldstændig fri af knoglen ved rodens delingssted.

Patienten søger nu om erstatning for udgiften til behandling af parodontose, udgifter til eventuelle følgeskader og godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. oktober 2013 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at patienten har haft et tab af tandbærende knogle, der er lidt større end forventet og normalt.

Codan fandt videre, at bedst mulighed behandling indebærer, at enhver sygdomstilstand i mundhulen diagnosticeres og behandles tidligst muligt. Det indebærer også, at der regelmæssigt måles tandkødslommer, som noteres i journalen, hvorved det muliggøres at føre kontrol med udvikling af eventuelle fordybede tandkødslommer, således at de nødvendige behandlingstiltag kan justeres efter behov. Endvidere indebærer bedst mulig behandling notat af diagnoser og behandlingsplan, udført behandling og resultatet af denne samt at tandlægen gør brug af røntgen, herunder regelmæssig optagelse af kindtandsrøntgen, som diagnostisk hjælpemiddel.

Codan fandt endvidere, at bedst mulig behandling også havde indebåret tidlig diagnostik og dækkende behandling af parodontoselidelsen. Behandlingen ville have indebåret udvidet parodontosebehandling kombineret med dybdetandrensning. Hertil kontrol-undersøgelser og eliminering af fordybede tandkødslommer.

Codan fandt herefter, at der ikke er foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder. Patienten er derfor berettiget til erstatning og godtgørelse i henhold til erstatnings-ansvarslovens regler.

Codan fandt dog, at den fortsatte opfølgning og kontrol af parodontosebehandlingen vil svare til den behandling, som patienten skulle have gennemgået, selv om sygdommen var konstateret på et tidligere tidspunkt.

Patienten er herefter berettiget til erstatning for de rimelige udgifter til en udvidet parodontosebehandling med tilhørende tandrodsrensninger. Der skal dog efter sædvanlig praksis ske et fradrag i erstatningen svarende til patientens sparede udgifter i forbindelse med parodontosebehandlingen svarende til de udgifter, patienten har sparet gennem årene. Den sparede udgift fastsættes herefter til ca. 500 kr. pr. år i en 15-årig periode, i alt 7.500 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 21. oktober 2013 med den af Codan anførte begrundelse. 

Fradraget for de sparede udgifter er begrundet i det behov for behandling, som De ville have haft, såfremt behandlingen af Deres paradentose var iværksat rettidigt. Patient-forsikringen dækker alene udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, som De skulle have afholdt under alle omstændigheder. Det tiltrædes desuden, at fradraget er fastsat til 500 kr. pr. år i 15 år, svarende til et fradrag på i alt 7.500 kr. 

Nævnet finder endvidere, at de fremtidige paradentosebehandlinger vil svare til den behandling, som De skal have udført som følge af grundlidelsen paradentose - også selv om paradentosebehandlingen var blevet indledt tidligere i forløbet.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr. 1. Endvidere tiltrædes erstatningens omfang.