Skip to content

2694-14

Ankenævnsafgørelsen: Ankefrist udløbet

Beskrivelse:

Ankefrist overskredet. TSAN afviser behandling af sagen ved formanden.

Ankefrist overskredet. TSAN afviser behandling af sagen ved formanden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet kan ikke behandle patientens anke. 

Ifølge § 3, stk. 1 i bekendtgørelse om henlæggelse af behandling af sager efter lov om patientforsikring (nu lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet) til Dansk Tandlægeforening Patientskadeforsikring (nu Tandlægeforeningens Patientforsikring) og Tandskadeankenævnet kan en afgørelse fra Tandlægeforeningens Patientforsikring (Codan) ankes inden 3 måneder efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dette fremgår tillige af ankevejledningen i Codans afgørelse af 22. november 2013. Da patientens anke først er modtaget den 25. marts 2014, er ankefristen overskredet.

Der ses ikke at foreligge oplysninger, som giver grundlag for at dispensere fra ankefristen. Dette gælder også med hensyn til patientens oplysning om, at hun står tilbage med smerter, en protese hun ellers kunne være foruden, og at det i øvrigt er bevist, at der fra start er sket fejl.

Tandskadeankenævnet afviser derfor patientens anke, der er indgivet for sent.