2599-13

Beskrivelse:

Paradentosebehandling m.m. og det efterfølgende konstateret behandlingsbehov. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 84-årig kvinde, der ifølge journalen blev informeret om sin parodontose situation den 7. november 2006. Den 27. november 2006 blev patienten igen informeret om parodontose problemer, og der blev foretaget parodontose tandrensning og tandrodsrensning. Den 9. januar 2008 blev der noteret en fordybet tandkødslomme på tanden 4+,+5,-4,5 og 6,4-. Den 16. januar 2008 foretog den behandlende tandlæge almindelig parodontal behandling og tandrodsrensning på tænderne 6,4-. Den 3. november 2008 henvendte patienten sig til en anden tandlæge, som konstaterede fordybede tandkødslommer på 5 mm ved tanden +3, 6 mm ved tænderne 6- og 4- samt 8 mm i mellemrummene. Desuden var tanden 4- løsnet. Der blev udført almindelig parodontal behandling, og tanden +1 blev restaureret med plast, da den tidligere fyldning var knækket. Den 14. april 2009 henvendte patienten sig igen hos anden tandlæge, da hun havde svært ved at holde en tand ren. Tandlægen fandt løsning af tænderne 6,4- af 1. grad og let løsning af tænderne 7,5-. Der blev derfor foretaget tandrodsrensning af disse tænder. Desuden blev der talt om at fjerne tænderne 6,4- på grund af parodontose og fremstilling af en delprotese, men patienten ønskede ikke denne behandling endnu. Endvidere konstaterede tandlægen, at der var huller i tænderne +5 og 5-. Den 27. april 2009 henvendte patienten sig til en tredje tandlæge, da hun havde svært ved at holde rent ved tanden 6-. Det blev noteret, at tanden var bevægelig af 3 grad, og ifølge journalen ønskede patienten tanden trukket ud. Den blev derfor trukket ud samme dag. Ifølge journalen fra den 28. april 2009 fra anden tandlæge ringede patienten og klagede over regningen, da den indeholdt ydelsen tandrodsrensning. Patienten ønskede kun almindelig tandrensning. Den 9. juni 2009 foretog den tredje tandlæge undersøgelse af tænderne, og der blev taget kindtandsrøntgen. Det blev noteret, at tanden 4- var løsnet af 2. grad og parodontalt svækket, og der konstateres huller i tænderne 1+ og 5+. Der blev endvidere foretaget fyldningsbehandling med plast i tænderne -5,-4,+3 og +1, og det noteres, at fyldningerne erstattede defekte restaurering-er. Patienten blev desuden informeret om, at hullet i tanden 5+ var dybt. Den 12. juni 2009 blev tænderne 1+ og 5+ behandlet med plast, og tanden 5+ blev i den forbindelse behandlet med en overfladisk rodbehandling. Den 6. august 2009 blev tanden +4 behandlet med plast i en slidfure. Den 24. november 2009 henvendte patienten sig, da hun var utilfreds med tandhalsfyldninger i tænderne +4,5,6, som ifølge patienten er udført af den tidligere tandlæge. Ifølge journalen ønskede patienten at få alle tænderne gjort i stand, men ønskede ikke en tandrensning, da det havde ødelagt hendes tænder. Patienten mente i den forbindelse ikke, at hun lider af parodontose. Tandlægen pudsede en tandhalsfyldning på ydersiden af tanden +1 og anbefalede patienten at finde en anden tandlæge, da hun var usikker på behandlingen. Den 15. december 2009 konstaterede anden tandlæge, at parodontosen var blevet bedre, og at tanden 4- var løs af 2.-3. grad. Desuden var tanden +5 knækket, og den blev restaureret med plast. Den 15. februar 2011 henvendte patienten sig til en fjerde tandlæge, der fandt en fordybet tandkøds-lomme mellem tænderne +3,4 på et røntgenbillede af området med tænderne +3,4,5,6. Tanden +3 blev derfor renset. Den 28. februar 2011 blev der taget et storrøntgenbillede, hvor der blev konstateret rodspidsbetændelse på tænderne 3+3. Tanden +3 blev derfor testet for liv i nerven, men fandtes død, hvorfor der blev indledt rodbehandling samme dag. Rodbehandlingen af tanden 3+ fortsatte den 8. marts 2011, hvor tanden ligeledes blev rodfyldt. Tanden 3+ blev desuden testet vital. Derudover blev der isat implantater på tandpladserne 4-6. Den 15. juni 2011 blev der foretaget forberedende arbejde til kronefremstilling på implantaterne, og der blev fremstillet en keramisk krone til tanden +4. Den 7. juli 2011 blev der monteret kroner på implantaterne 4-5. 

Patienten anmelder, at den behandlende tandlæge ved en kraftig tandrensning den 16.  januar 2008 ødelagde tænderne 5,1+1,3,4,5 og 6,5,4-4. Patienten søger derfor om erstatning herfor.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. september 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at behandlingen med reparation af eksisterende fyldninger i tænderne 1+1 og -5 er et udtryk for vedligeholdende tandbehandling og er i overensstemmelse med gældende faglige regler.

Codan fandt videre, at en dyb fyldning i tanden +3 er en behandling af et tidligere dybt hul. I den forbindelse vurderes det, at en følge af et dybt hul kan være vævsdød, som også skyldes grundlidelsen caries. Endvidere konstateres der på storrøntgen, at rodspidsen har betændelsestegn, og tanden rodbehandles. Dette er udtryk for bedst mulig behandling.

Codan fandt desuden, at tænderne 5+ og -4 behandles for huller i juni 2009, hvilket er et udtryk for bedst mulig behandling, da 5+ er knækket og tanden -4 har et hul.
Codan fandt derfor, at patienten ikke er berettiget til erstatning for tænderne 1+1,-5,+3,5+ og -4, da behovet for fyldningerne i disse tænder skyldes grundlidelsen og behandlingerne er udført og er i overensstemmelse med gældende faglige regler.

Codan fandt endvidere, at tanden +4 allerede i 2009 bestod af 100% restaureringsmateriale. Tanden havde derfor allerede da og endnu tidligere behov for kronebehandling. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning til kronebehandling af tanden +4.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 9. september 2013.

Nævnet har på grundlag af en gennemgang af det fulde sagsmateriale fundet, at paradentosebehandlingen/ tandrensningen/ tandrodsrensningerne ikke har medført en skade på tænderne 5,1+1,3,4,5; 6,5,4-4.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.