Skip to content

2607-13

Skadetype: Varia - Smerter
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Rodbehandling var berettiget på grund af smerter og brudlinie. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Rodbehandling var berettiget på grund af smerter og brudlinie. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 52-årig mand, der den 15. juni 2011 havde smerter i venstre side af overkæben. I den forbindelse fremgår det, at der havde været behandlet med antibiotika mod kæbehulebetændelse. Den 22. juli 2011 havde patienten smerter og blev derfor henvist til øre-,næse- og halslæge under mistanke om kæbehulebetændelse. Ifølge journalen havde patienten oplevet gener i flere år, og der var mistanke om nerve-smerter. Den 26. marts 2010 var der stadig ubehagsgener, og patienten udpegede tanden +6 som årsag til smerterne. Patienten gav et informeret samtykke til udboring af den gamle fyldning i tanden +6, og der blev konstateret en brudlinie. Herefter blev rodbehandlingen fortsat. Den 30. marts 2012 blev det indført i journalen, at tandsmerterne var væsentligt dæmpet og tanden blev rodfyldt. Den 3. maj 2012 fremstod tanden +6 igen øm. Den 4. juni 2012 blev det vurderet, at der ikke var indikation for yderligere tand-behandling, idet smerter sandsynligvis ikke havde årsag i en tandproblematik, men snarere nervesmerter og/eller bihulebetændelse. På den baggrund blev patienten henvist til Tandlægeskolen, hvor der den 4. juli 2012 blev stillet diagnosen kæbehulebetændelse. Patienten blev derfor henvist til egen læge. Den 9. oktober 2012 blev det oplyst, at patienten var blevet behandlet med flere antibiotikakure, der i korte perioder havde hjulpet på smerterne.

Patienten søger nu om erstatning for, at han har fået udført en behandling på en tand, der ikke fejlede noget, hvilket tandlægen har oplyst. Patienten søger derfor om erstatning for varigt mén, svie og smertegodtgørelse samt erstatning for medicin og transportudgifter.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. september 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1 jf. § 20, stk. 1, nr. 1-4.

Codan fandt, at behandlingen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation. Behandling har således været i overensstemmelse med bedste specialiststandard på det pågældende område.

Codan har i den forbindelse lagt vægt på, at patienten henvendte sig i flere omgange til tandlægen med smerter i venstre side af overkæben. Undersøgelse og røntgen viste, at tanden +6 fremstod med en brudlinie og en stor fyldning samt var øm ved tygning. Tandens anatomi og relation til anatomiske nabostrukturer blev belyst ved røntgen. Efter optimal behandling af tanden +6 fortsatte patientens smerter.

Codan fandt derfor, at tandlægen har levet op til specialistreglen, og at rodbehandlingen af tanden +6 ikke med overvejende sandsynlighed kunne være undgået under de givne omstændigheder. Der var således tilstrækkelig indikation for rodbehandling. Journalen godtgør, at selve indgrebet er udført bedst muligt. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at muligheden for at vurdere hvorvidt en smerte har årsag i tand og/eller kæbehule kan være overordentlig vanskelig.

Codan fandt videre, at der heller ikke forelå nogen alternativ behandlingsmetode, da der var mistanke om henfald og/eller betændelse i tandens nerve +6.

Codan fandt tilsvarende, at der ikke er tale om en skade som følge af en apparaturfejl, eller at en alternativ behandlingsmetode kunne være anvendt.

Codan fandt desuden, at skaden i form af unødvendig rodbehandling af tanden +6 ikke er tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav om sjældenhed. Skaden er heller ikke tilstrækkelig alvorlig set i forhold til den grundlidelse, som patienten blev behandlet for.

I den forbindelse har Codan lagt vægt på, at røntgenoptagelsen inden indgrebet viste, at tanden +6 havde tæt relation til kæbehulen, og at tanden var genopbygget med en stor fyldning. De anatomiske forhold i regionen, patientens smertebillede og det forhold, at tanden +6 var genopbygget med en stor fyldning gør, at det kan være svært at foretage en præcis diagnose. Dermed har tandlægen behandlet bedst muligt, og det diagnostiske grundlag medførte, at der ikke forelå en alternativ metode.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 11. september 2013 med den af Codan anførte begrundelse. 

Nævnet finder ligesom Codan, at der var indikation for rodbehandling af tanden +6, da tanden havde en stor fyldning, en brudlinje og var bankeøm. Tandlægens behandling af tanden, herunder den udførte rodbehandling, har derfor været i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1-4.