Skip to content

2620-14

Skadetype: Varia - Smerter
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling

Beskrivelse:

Tandbehandlinger og neuralgiforme smerter. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Tandbehandlinger og neuralgiforme smerter. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 36-årig kvinde, der igennem en årrække har konsulteret den behandlende tandlæge for undersøgelse og behandling. I perioden fra 2005 til april 2007 blev der udført almindelige fyldningsarbejder. Den 19. april 2007 blev der konstateret fraktur på tanden +7 og røntgen beskrives med opklaring. Tanden +7 blev derfor rodbehandlet, hvorefter det noteres, at patienten næsten var smertefri. Den 5. november 2007 er det noteret i journalen, at tanden +5 er rodfyldt, og at patienten mener, at tanden +5 er rodbehandlet ved en fejltagelse. Den 7. november 2007 blev der lavet en plastfyldning i tanden +5, og den 4. december 2007 blev tanden +7 rodfyldt. Den 5. december 2007 blev biddet korrigeret på tanden +7, og den 2. januar 2008 blev der lavet dækfyldning på tanden +7 (+6). Den 30. oktober 2008 var der gener fra tanden +6, og der blev konstateret en fraktur distalt, som blev afdækket med en midlertidig fyldning. Den 24. november 2008 blev der indledt rodbehandling af tanden 5+ på grund af smerter. Efter rensning af tanden sås dyb kavitet og ved oplukning sås svag blødning fra begge rodkanaler. Den 7. januar 2009 havde patienten fortsat intermitterende smerter fra store og små kindtænder i højre side af overkæben. Nøje undersøgelse afslørede ikke objektive tandbetingede årsager til generne, men i venstre side af overkæben var der gener ved berøring af tandkødet i tandmellemrummene mellem kindtænderne. Den 13. januar 2009 blev der foretaget en elektrometrisk vitalitetstest, hvor resultatet i tænderne 4+,6+ og 7+ var positivt. Den 8. april 2009 blev der lavet en fyldning i tanden +6, og den 14. april 2009 blev der lavet en fyldning i tanden +7. I den forbindelse er det noteret i journalen, at tilstanden havde været tålelig, men ikke smertefri, og at rodbehandling var nødvendig, hvis smerterne ikke forsvandt. Den 11. maj 2009 var der fortsat intermitterende smerter, der nu med sikkerhed kunne lokaliseres til tanden 7+. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden 7+ den 18. maj 2009, og ved oplukning sås pus fra rodkanalen ind mod ganen. Det blev anbefalet at fjerne tanden +8 på grund af tæt relation til tanden +7. Ifølge journalen fra den 27. maj 2009 var smerterne faldet mærk-bart. Den 22. juni 2009 blev tanden 7+ rodfyldt, og det noteres, at tanden 7+ havde været i ro, men der var fortsat gener fra tanden 6+, som kunne henføres til tandkødet i tandmellemrummet. Den 2. juli 2009 blev der lavet en fyldning på rodstift i tanden 7+. Ifølge journalen fra den 11. august 2009 var det gået godt et stykke tid, men der var nu atter smerter ved påbidning på tanden 7+. Patienten var ved at miste tålmodigheden og ønskede tanden fjernet. Det blev aftalt at prøve med kirurgisk rodbehandling først. Den 20. august 2009 blev der konstateret en mindre fraktur i tanden +7, som blev repareret med plast med henblik på senere kronebehandling. Den 16. september 2009 var der fortsat gener fra tanden 7+, og den 7. oktober 2009 blev der foretaget kirurgisk rodbehandling på de forreste rødder på tanden 7+. Ved oplukning blev der konstateret kronisk kommunikation til kæbehulen, som formodes at have været årsag til de fortsatte smerter. Efter operationen blev der konstateret kommunikation gennem næsehulen til regio 7+. Den 8. oktober 2009 var der sivende blødning ved tanden 7+, og der var ingen tvivl om perforation til kæbehulen. Patienten blev derfor henvist til tandlægeskolen, som meddelte, at den foretagne aflukning fandtes sufficient, og at der skulle observeres. Den 17. november 2009 var der klar bedring regio 7+, da der kun var svage smerter. Patienten nævnte ubehag i underkæben, og der fandtes tydelig tandkødsbetændelse mellem tænderne 7- og 6-. Tilstanden blev behandlet lokalt med pudsning og instruktion. Den 4. februar 2010 henvendte patienten sig på grund af gener regio 7,6-, specielt i mellem-rummet mellem tænderne. Der blev konstateret en fyldningsdefekt i tanden 7-, og det noteres, at der stadig var problemer med tanden 7+. Den 5. februar 2010 blev fyldning-erne i tænderne 7- og 6- udskiftet. Biddet på tanden 7+ blev justeret markant, og det noteres, at der var fremgang på tanden 7+. Den 14. april 2010 konsulterede patienten tandlægen igen på grund af pludselig og kraftig reaktion fra tanden 7-. Den 1. juni 2010 klagede patienten igen over gener fra tanden 7-, men klinisk og på røntgen fandtes intet abnormt. Den 10. august 2010 blev der foretaget bidkontrol på tanden 7+. Patienten havde ikke smerter fra tanden 7-, men derimod fra tænderne +1,+2,-1 og 7+. Det blev aftalt at tage oversigtsrøntgen. Efter flere indkaldelser blev mellemrummet mellem fortænderne i venstre side af overkæben lukket med plast den 1. marts 2011. Den 27. marts 2012 konsulterede patienten igen tandlægen på grund af fornyede smerter i tanden 7-. Alle rodkanaler fandtes tørre og uden betændelsestegn, og tanden blev ladt åben. Desuden blev der anbefalet udredning med henblik på antibiotika behandling. Den 29. marts 2012 blev der foretaget skylning af rodkanalerne samt ordineret Metronidazol. Desuden blev patienten anbefalet at tage kontakt til anden tandlæge for second opinion. Den 3. april 2012 havde patienten ingen smerter, men oplyste om dunkende smerter i tanden ved løb. Den 11. april 2012 blev samme forløb noteret i journalen, og tanden +8 blev trukket ud på grund af gener, der kunne relateres til hårdt bid. Det noteres i journalen den 15. september 2012, at patienten havde skiftet tandlægen. Hos anden tandlæge blev det den 16. maj 2012 noteret, at patienten var frustreret over sine tænder. Der var smerter i tænderne +6,7, som havde varet i mindst et halvt år, og der var gener efter tanden 7+, der efter rodbehandling og operation var blevet fjernet. Desuden var der gener, der kunne relateres til kæbehulen. Det blev videre noteret, at en tredje tandlæge var i gang med rodbehandling af tanden 7- og muligvis mente, at der var caries under fyldning på tanden 6-, mens røntgen af tænderne +6,7 ikke viste noget. Der var aktuelt følsomhed for koldt regio +6,7. Det blev besluttet at prøve med en udskiftning af fyldning i tanden +6, da dårligt kontaktpunkt mellem tænderne +6 og +7 kunne være årsag til gener. Den 29. maj 2012 blev det noteret, at tanden 7- var fjernet af tredje tandlæge, og at der om lørdagen var kraftige smerter, der kunne lokaliseres til tanden 6+. I tandlæge-vagten skulle der være anbefalet rodbehandling på grund af revne og dyb fyldning, men der var ikke de samme smerter nu. Fyldningen i tanden +6 blev fjernet, og der blev ilagt en midlertidig fyldning. Den 22. juni 2012 var der atter smerter efter en periode, hvor det gik godt. Smerterne kunne relateres til kæbehulen og til spændinger i tanden 6+, der ikke objektivt var øm. Den 29. juni 2012 blev der indledt rodbehandling af tanden 6+ på grund af fortsatte smerter, og ved oplukningen blev der konstateret død tandnerve. Den 12. juli 2012 blev rodkanalerne skyllet, og patienten blev informeret om muligheden for henvisning til tandlæge med særlig erfaring med rodbehandling, hvis smerterne fortsatte. Den 1. august 2012 var der smerter ved tanden 6-, og ved skift af fyldningen blev der observeret infraktion. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden 6- den 3. august 2012. Den 10. august 2012 konsulterede patienten tandlægen på grund af tandpine den foregående nat. Patienten fandt, at smerterne var mest udtalte ved tanden 6-, men også ved tanden 6+. Der var ikke en objektiv forklaring på smerterne og rodkanalerne blev skyllet. Desuden blev der ilagt mellemseanceindlæg. Det blev noteret i journalen den 14. august 2012, at patientens egen læge havde stillet diagnosen trigeminusneuralgi. Den 9. oktober 2012 var der ikke umiddelbart gener fra tænderne, men der var lidt ømhed i venstre side af underkæben. Tanden 6- blev rodfyldt, og den 20. november 2012 blev tanden 6+ rodfyldt. 

Patienten søger nu om erstatning, da tandlægen på et langt tidligere tidspunkt burde have stoppet behandling og henvist til praktiserende læge.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. oktober 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at der er konstaterede forhold, der kunne forklare trigeminusneuralgi i højre side, men der er intet i smerteforløbet, der har kunnet give mistanke om neuralgiforme smerter, idet smerterne er beskrevet skiftevis i de to sider, at smerterne startede i venstre side, og at beskrivelsen af smerterne ikke har været karakteristiske for neuralgiforme smerter.

Codan fandt videre, at de udførte behandling er udført på korrekt indikation. Behandlingen har ikke ført til det ønskede resultat nemlig smertefrihed, men behandlingerne kan udføres under samme forudsætninger som tidligere. Det forhold, at en behandling ikke er lykkes, er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 9. oktober 2012 med den af Codan anførte begrundelse. 

Nævnet finder ligesom Codan, at der er intet i smerteforløbet, der burde have skabt mistanke hos tandlægen om neuralgiforme smerter, idet smerterne har optrådt i forskellige regioner, og da beskrivelsen af smerterne ikke har været karakteristiske for neuralgiforme smerter før i 2012.

Nævnet finder således, at behandlingen har været udført på korrekte indikationer.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.