2622-14

Beskrivelse:

Kronebehandling og efterfølgende tab af tand. Behandlingen er ikke lykkedes. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 60-årig mand, der den 17. juli 2009 fik foretaget forberedende arbejde til kronebehandling af tanden +6. Herefter blev MK-kronen cementeret på tanden +6 den 16. september 2009. Den 5. maj 2011 henvendte patienten sig hos sin sædvanlige tandlæge med en løs MK-krone +6. Patienten blev informeret om, at kronen burde laves om, hvorfor patienten blev henvist til den behandlende tandlæge. Kronen blev derfor recementeret hos den behandlende tandlæge den 30. november 2011. Den 6. februar 2012 var patienten igen hos sin sædvanlige tandlæge, og det blev anbefalet at kontakte den behandlende tandlæge, hvis patienten ville forsøge en omlavning. Patienten ville overveje dette. Den 25. marts 2013 henvendte patienten sig hos sin sædvanlige tandlæge, da MK-krone incl. plastisk opbygning var tabt. Der blev konstateret caries ved furkaturindgangen, sandsynligvis til gennembrud, og patienten blev informeret om, at tanden sandsynligvis var tabt. Den 19. april 2013 blev det konstateret, at tanden ikke kunne bevares, da der var caries med gennembrud til furkaturen. Røntgen taget samme dag viste interradikulært knoglesvind og udvidelse af pa-spalterne apikalt på alle tre rødder.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til at udbedre den skadede tand.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. december 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at det fremgår af materialet, at tanden +6 var så svækket, at den var behandlingsbegrænset til tandudtrækning. Det ses, at der mod rodens delingspunkt var så lidt tandben tilbage, at det næsten ikke kan ses.

Codan fandt derfor, at en sådan tand ikke har styrke til at kunne restaureres og fungere i tyggefunktionen. Den vil som følge af svækkelsen knække på det svageste sted. Det betyder, at allerede i juli 2009 kunne tanden +6 ikke bevares permanent som følge af svækkelsen. Tabet af tanden +6 sker derfor som følge af grundlidelsen, og et forsøg med kronebehandling vil derfor ikke kunne ændre bevarelsen af tanden.

Codan fandt således, at behandlingen med krone muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper. Tilbagebetaling af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 11. december 2013 med den af Codan anførte begrundelse.  

Nævnet finder, at røntgenbillede fra den 17. juli 2008 viser, at tanden -6 allerede på daværende tidspunkt var en stærkt svækket tand med tab af en stor del af tandkronen. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at tanden -6 mistes som følge heraf og ikke som følge af den udførte kronebehandling i september 2009. Det forhold, at der er foretaget en behandling, som ikke er lykkedes, udgør ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar skal nævnet henvise til Codans afgørelse samt vedlagte brochure ”Hvis noget går galt – klager over tandbehandling”.