2629-14

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries. Omgørelse af rodbehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig kvinde, der fik foretaget en klinisk undersøgelse hos den behandlede tandlæge den 10. september 2010. Den 29. december 2010 og 6. januar 2011 konstaterede anden tandlæge caries i tænderne 2+ og +4. Ifølge journalen fra den 8. januar 2011 var der muligvis heling af tidligere rodspidsbetændelse, og der skulle foretaget røntgenundersøgelse 6 måneder senere for ny vurdering af området ved rodspidsen. Den 11. januar 2011 blev der indsat en glasfiberstift i den ene rodkanal af tanden +4, og tanden blev restaureret med en fyldning i plast. Den 18. januar 2011 blev det konstateret på røntgenbillede, at der var rodspidsbetændelse ved tanden 2+. Der blev derfor påbegyndt rodbehandling af tanden 2+ den 21. januar 2011, som blev afsluttet den 1. februar 2011 med en restaurering af tanden med fyldning i plast. Ifølge journalen fra den 17. maj 2011 blev der foretaget en kirurgisk rodbehandling af tanden +4 hos en tredje tandlæge. Den 7. juni 2011 viste røntgen, at der var begyndende heling efter den kirurgiske rodbehandling.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling af tænderne +4 og 2+.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. december 2013 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af betændelse i tandnerven ved tanden 2+ med overvejende sandsynlighed skyldes en forsinket diagnosticering af hullet i tanden 2+. Dette har medført, at der er opstået nervedød med rodspidsbetændelse og deraf følgende behov for rodbehandling.

Codan fandt i den forbindelse, at bedst mulig behandling havde indebåret, at lidelsen var blevet diagnosticeret tids nok til at adækvat behandling kunne have været iværksat. Derved kunne nervedød og rodspidsbetændelse have været undgået.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter i forbindelse med den skadesudbedrende behandling af tanden 2+.

Codan fandt videre, at behandlingen af tanden +4 er en følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tanden på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries.

Codan fandt derfor ikke, at der er sket en skade, da tanden +4 under alle omstændigheder skulle opbygges med rodkanalforankret stift og senere krone, hvis den skulle bevares på længere sigt.

Codan fandt i den forbindelse, at der er intet, der tyder på, at rodbehandlingen ikke er udført bedst muligt. Det fremlagte røntgenbillede dateret 8. januar 2011 viser tanden rodbehandlet i 2 rodkanaler med tilsyneladende tætte og homogene rodfyldninger. Det forhold, at der opstår rodspidsbetændelse på sufficient rodbehandlede tænder, skyldes ikke en tandlægelig fejl, men forhold ved tanden. Ved tandens rodspidser findes der et fint forgrenet netværk af bi-rodkanaler, som det ikke er muligt at udrense, idet de løber tilnærmelsesvis vinkelret på hovedrodkanalen. Codan fandt dermed ikke, at der er sket en skade på tanden +4 som følge af behandlingen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 9. december 2013 med den af Codan anførte begrundelse. 

Nævnet finder, at rodbehandlingen af tanden +4 kan omgøres under samme forudsætninger som før den oprindelige udførte rodbehandling. Omgørelse er ikke omfattet af loven, og der kan derfor ikke ydes erstatning herfor. For så vidt angår behandlingen med stiftopbygning og krone af tanden +4 findes denne at være nødvendig under alle omstændigheder for at bevare tanden på længere sigt som følge af grundlidelsen caries.

I øvrigt tiltrædes erstatningens størrelse og omfang for så vidt angår tanden 2+.

I forbindelse med anken i ovennævnte sag har Nævnet fundet, at der ikke er fremkommet væsentlige nye faktiske oplysninger i sagen, der kan begrunde en genoptagelse af den tidligere ankesag nr. 2086/11, som omhandler tænderne 4+ og 5+.