Skip to content

2480-13

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Stiftudboring - Rodstift

Beskrivelse:

Parietal perforation ved udboring til stift. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Parietal perforation ved udboring til stift. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 65-årig mand, der den 20. februar 2012 havde haft lidt smerter ved tygning fra tanden -6. Der blev derfor taget røntgenbillede af tanden, som ifølge journalen viser tanden rodbehandlet uden tegn på betændelse. Tanden -6 blev igen røntgenfotograferet den 29. august 2012, hvor det noteres, at billedet viser, at tanden har en alvorlig parodontose med tab af tandbærende knogle til under og passage igennem røddernes delingssted. Tanden blev behandlet med en tandrodsrensning og klorhexidin gel. Den 22. oktober 2012 var tanden knækket til tandhalsen og tandlægen forslog derfor behandling med en støbt opbygning og en krone. Den 7. november 2012 blev der udboret til stift, og i den forbindelse skete der en skævboring i den forreste, inderste rodkanal. Der planlægges nu fjernelse af tanden samt en rekonstruktion med en implantatbåret krone.

Patienten søger derfor nu om erstatning for udgiften til denne behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 1. august 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at det på røntgen fra den 7. november 2012 ses, at tanden -6 var væsentlig svækket efter, at den var knækket, idet tandkronen var borte. Desuden har tanden mistet 50% af sin bærende knogle og har passage imellem rødderne svarende til roddelingsstedet. Forholdet mellem den del af roden, som sidder fast i knoglen og den kliniske krone er 1:2.

Codan vurderede derfor, at tanden -6 før stiftudboringen ikke kunne bevares på grund af sin svækkelse hvad parodontose og tandsubstans angår. Tanden var derfor ikke længere bevaringsværdig.

Codan fandt derfor, at gennemboringen af den forreste rods inderste kanal under behandlingen ikke har haft afgørende betydning for skadens opståen, idet tanden var for svækket til bevarelse på længere sigt. Tabet af tanden -6 skyldes derfor grundlidelsen parodontose, og patienten er således ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 1. august 2013 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnt finder, at røntgen fra 7. november 2012, at tanden -6 i forvejen var stærkt svækket både på grund af den meget lille mængde resterende tandsubstans og en alvorlig, langt fremskredet parodontose med tab af tandbærende knogle til et niveau under røddernes delingssted og med passage mellem rødderne. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at tabet af tanden -6 er en følge af grundlidelsen manglende tandsubstans og paradentose med svækkelse af tanden til følge og ikke den parietale perforation.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.