2532-13

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries. Øvrigt fyldningsbehandling svarer til det behandling, der skulle udføres under alle omstændigheder. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 38-årig kvinde, der siden 2003 regelmæssigt 2 gange om året har konsulteret den behandlende tandlæge. Den 16. maj 2006 var tanden +8 knækket på yderste, bagudvendende hjørne, og patienten ønskede ikke tanden fjernet, før den gav smerter. Tanden blev derfor glattet. Den 30. maj 2006 blev tanden +6 restaureret med en amalgamfyldning i tygge- og bagudvendende flade. Den 12. november 2007 blev tanden +6 behandlet med en plastfyldning i tygge- og inderfladen, da den var knækket i forbindelse med tygning i en kerne i et stykke brød. Den 28. juli 2008 blev der taget et kindtandsrøntgen. Den 31. marts 2009 blev der konstateret caries i tanden 4-, som behandles med en fyldning den 20. april 2009. Den 20. januar 2010 blev der igen taget et røntgenbillede og den 4. juli 2011 blev der taget kindtandsrøntgen. Den 16. september 2011 henvendte patienten sig akut til tandlægen, da hun havde smerter i venstre side af overkæben og isninger i højre side af overkæben. Der blev taget røntgen samt konstateret caries i tanden +4. Tanden +4 blev derfor behandlet med en plastfyldning den 19. september 2011 sammen med tanden 6+, der blev behandlet med en plastfyldning i tygge-, inder- og bagudvendende flade. Den 11. oktober 2011 henvendte patienten sig akut telefonisk på grund af smerter i forbindelse med spisning. Den 31. oktober 2011 havde patienten igen smerter og udpegede tanden 4+. Det blev planlagt at behandle tanden 6+, hvilket skete den 28. november 2011. Der blev konstateret caries i tanden 6+, og der blev indledt rodbehandling af tanden. Den 1. december 2011 henvendte patienten sig igen akut på grund af smerter. Det blev overvejet at rodbehandle tanden +6. Desuden noteres det, at et røntgenbillede af tanden +4 fra samme dag viste betændelsestegn om rodspidsen. Der blev derfor ordineret penicillin. Ifølge journalen fra den 7. december 2011 mente patienten, at smerten kom fra visdomstanden +8. Fyldningen i tanden +6 blev fjernet, og tandnerven fandtes levende. Desuden var der misfarvning af tandbenet mod nervekamret. Tanden blev renboret uden gennemboring til nervekamret og behandlet med en plastfyldning. Den 12. december 2011 henvendte patienten sig igen akut med smerter. Tanden +8 blev trukket ud på grund af diagnosen caries. Den 14. december 2011 blev rodbehandlingen i tanden 6+ færdiggjort, og tanden blev restaureret med en plastfyldning. Den 23. januar 2012 henvendte patienten sig, fordi hun kunne mærke en kant på yderfladen af tanden -6. Tænderne blev undersøgt uden at der konstateres caries. Der blev fluorpenslet, og tænderne 8,7-6,7 blev behandlet med en plastfyldning i yderfladen.

Patienten søger nu om godtgørelse for tabet af tanden +8, medicinudgifter samt erstatning for udgiften til plastfyldninger og rodbehandling. Desuden søges der om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 29. august 2013 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandlingen af tanden 6+ i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af rodspidsbetændelse ved tanden 6+ med overvejende sandsynlighed skyldes manglende diagnostik og behandling af tanden 6+, hvorved hullet i tanden 6+ siden 2008 er blevet større. Bedst mulig behandling tilsiger, at et behandlingskrævende hul i en tand findes og renbores, så snart det er muligt. Tanden 6+ burde således allerede i 2008 være påbegyndt fyldningsbehandling.

Codan bemærkede dog, at tanden 6+ allerede i 2008 havde en restaurering i en størrelse, som nødvendiggjorde en behandling med krone. Codan fandt derfor ikke, at der er opstået et behov for kronebehandling af tanden i forbindelse med skaden.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med rodbehandlingen af tanden 6+, i alt 1.815,84 kr.

Codan fandt videre, at behovet for fyldningsarbejde i tænderne 6+4,8- og -7 er en følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tanden på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries.

Codan fandt endvidere, at tanden +6 ikke er forringet, og at tandens restaureringsstatus kan udføres under samme forudsætninger som tidligere. Udførelse af udskudt behandling er ikke en skade i lovens forstand.

Codan fandt desuden, at tabet af tanden +8 både er forventet og planlagt, og der er derfor ikke sket en skade i lovens forstand.

Codan fandt, at tænderne 7- og -6’s prognose på baggrund af resttandsubstans ikke er forringet, idet disse tænder siden 2008 bevisligt på røntgen har været svækket substansmæssigt, så der fra dette tidspunkt har været behov for behandling med krone, hvis tænderne skulle bevares på længere sigt. Kronebehandlingerne kan derfor udføres under samme forudsætninger som tidligere. Udførelse af udskudt behandling er ikke en skade i lovens forstand.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 29. august 2013 med den af Codan anførte begrundelse. 

Nævnet finder, at tanden +8 allerede i 2006 var svækket som følge af fraktur jf. journalnotat herom. Det fremgår endvidere, at De først ønskede tanden fjernet, når den gav smerter. Tabet af tanden +8 var derfor forventeligt og skyldes ikke den udførte behandling.

Nævnet finder endvidere, at det nu konstaterede behov for fyldningsbehandling af tænderne 6+,+4,8- og -7 svarer til den behandling, der skulle udføres under alle omstændigheder. Der foreligger derfor ikke en skade i lovens forstand i relation til behandlingen af disse tænder.

Nævnet tiltræder den af Codan tilkendte erstatning for tanden 6+.