2572-13

Beskrivelse:

Udtrækning af tand og efterfølgende opstået gener/ infektion. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 60-årig mand, der som led i generel paradentosebehandling fik foretaget kirurgisk paradentosebehandling i venstre side af underkæben den 25. juni 2009. Knoglen mellem rødderne på tanden -7 var forsvundet, og der blev skabt mulighed for renhold ved åbning af mellemrummet. Tandens prognose blev dog betegnet som tvivlsomt. Den 21. marts 2012 blev der konstateret løsning af 2. grad af tanden -7 og tandkødslomme på 8 mm. Ifølge journalen var knoglesvindet ved tanden -7 stort, hvorfor en ny kirurgisk behandling ikke var mulig. Der blev udført tandrods-rensning samt besluttet fremtidig konservativ behandling af tanden -7. Den 31. maj 2012 kontaktede patienten tandlægen på grund af smerter og hævelse ved tanden -7. Der blev konstateret tandbyld som følge af total paradentose, og efter anlæggelse af lokalbedøvelse med Citanest blev tanden trukket ud. Den 1. juni 2012 oplyste patienten telefonisk, at der stadig var en bedøvet fornemmelse. Den 4. juni 2012 konsulterede patienten tandlægen på grund af stor hævelse i mundbunden ud for regio -7 og indskrænket gabeevne. Patienten mente, at hævelsen var tiltaget efter ordination af antibiotikum ved vagtlægen den 2. juni 2012. Såret efter tandfjernelsen blev renset, og ifølge journalen var der stadig en bedøvet fornemmelse. Den 5. juni 2012 blev der konstateret en kraftig hævelse i mundbunden og på kindsiden ud for tanden 7-. Der blev suppleret med penicillin som supplement til det i forvejen ordinerede antibiotikum. Den 6. juni 2012 blev konstateret en voldsom hævelse, og der kunne provokeres mindre mængder pus via såret efter tanden. Efter aftale med en kæbekirurg blev patienten henvist til et sygehus, hvor der samme dag blev foretaget ambulant drænage af bylden. Drænagen skete via punktur af slimhinden foran tanden. Ved efterfølgende kontrol hos tandlægen var hævelsen kraftigt aftaget efter behandlingen på sygehuset. Der fandtes dog stadig mindre hård hævelse, som patienten masserede og behandlede med varme. Der var desuden stadig smerter, som trak op mod øret og ændret følefornemmelse. Der blev igen ordineret antibiotikum som kombinationsbehandling. Ifølge journalen fra den 20. juni 2012 var der bedring af såvel hævelse som smerter. Der var dog fortsat hård hævelse ved underkæbebenet, hvilket ifølge udtalelse fra sygehuset formentlig var en knoglereaktion på betændelsen. Denne hævelse kunne ifølge sygehuset vise sig at være permanent. Den 29. juni 2012 var patienten til afsluttende kontrol på sygehuset, hvor det konkluderes, at der ud over den hårde hævelse var upåfaldende forhold, og behandlingen blev afsluttet.

Patienten søger nu om erstatning i henhold til tålereglen samt for permanent nerveskade.

1. instans afgørelse:

I brev af 31. oktober 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at uanset den anlagte bedøvelse under behandlingen den 31. maj 2010 har denne ikke haft afgørende betydning for skadens opståen.

Codan fandt derimod, at den opståede betændelse omkring tandroden -7 skyldes patientens egne forhold og er således en følge af grundlidelsen parodontose. Der er derfor ikke sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling, og der er dermed ikke sket en erstatningsberettigende skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 31. oktober 2013 med den af Codan anførte begrundelse.  

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at de efterfølgende opståede gener efter udtrækning af tanden -7 skyldes patientens grundlidelse parodontose og ikke den udførte tandbehandling.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.