Skip to content

2578-13

Skadetype: Skade på anden anatomisk struktur end tand/nerver - Tab af knogle
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Parodontose

Beskrivelse:

Eventuel forsinket diagnostik og behandling af parodontose og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Eventuel forsinket diagnostik og behandling af parodontose og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 56-årig mand, der den 4. marts 2004 fik konstateret, at tanden 4+ var løs af 2. grad. Den 9. februar 009 var tanden 4+ løs med fordybede tandkødslommer på 6 mm. Den 25. marts 2009 og 16. juli 2009 blev der udført behandling mod parodontose. Den 2. juli 2010 blev det konstateret, at der var total betændelse omkring tanden 4+, og at tanden var tabt.

Patienten søger nu om erstatning for tabet af tanden 4+ i form af et implantat.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. september 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at det afgørende spørgsmål i forhold til erstatning for tabet af tanden 4+ er, hvorvidt der i perioden 25. marts 2009 til 2. juli 2010 er sket en forværring for tanden 4+. En forværring, der kunne være undgået ved eksempelvis radikal behandling med kirurgisk paradentose.

Codan fandt i den forbindelse, at tanden 4+ på det foreliggende grundlag med en høj grad af sandsynlighed allerede var tabt ved henvendelsen i marts 2009. Dette betyder, at selv om der ikke er optaget røntgen og/ eller indført måling af tandkødslommerne og løsningsgrad af tænderne og/ eller specifikke enkelttandsdiagnoser, så var tanden 4+ uhelbredelig allerede inden skadelidte henvendte sig til skadevolder.

Ved den vurdering har Codan lagt vægt på, at røntgen fra 2001 viser et omfattende tab af knogle, at tandlægejournalen fra den 4. marts 2004 oplyser, at tanden 4+ var løs af 2. grad, at en undersøgelse den 9. februar 2009 godtgør, at tanden var løs og fremstod med fordybede tandkødslommer, samt at patienten er ryger, har reduceret tandsæt og endelig, at tanden 4+ er to-rodet.

Sammenfattende er Codans vurdering, at tanden 4+ er tabt med årsag i grundlidelsen paradentose. Eventuel manglende diagnostik i perioden marts 2009 til maj 2010 har ikke haft negative konsekvenser i erstatningsmæssig sammenhæng, idet tanden med en høj grad af sandsynlighed allerede havde en udsigtsløs prognose i februar 2009.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 9. september 2013 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder det således overvejende sandsynligt, at tanden 4+ allerede måtte anses for tabt ved henvendelsen i marts 2009, og at tanden mistes som følge af grundlidelsen parodontose. Nævnet har lagt vægt på, at røntgen fra 2001 viser et omfattende tab af knogle, at det er anført i journalen fra 4. marts 2004, at tanden var løs af 2. grad, og at en undersøgelse den 9. februar 2009 godtgør, at tanden var løs og fremstod med fordybede tandkødslommer. Tanden var udsat for forøget belastning på grund af tabet af de bagerste kindtænder.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.